Han har været kampsoldat i Danmarks krige, nu er drømmen et job, han kan overkomme, en lille familie og måske et rækkehus.

Virkeligheden for den 29-årige tidligere soldat med erfaring fra Kosova, Irak og Afghanistan er en helt anden.

Det høje stressniveau under missionerne i udlandet og oplevelser med kammerater, der døde derude, har slået benene væk under Martin. Diagnosen posttraumatisk stress var med hjem i rygsækken, og Martin har haft svært ved at holde fast i et job, siden han forlod forsvaret.

Aktiverings-karrusel
Som svar på Martins pæredanske drøm har systemet sendt ham flere ture rundt i aktiverings-karrusellen, mens kontanthjælpen skulle holde økonomien oven vande.

Det gik, indtil Martin flyttede, og hans nye kommune skulle vurdere, om han fortsat havde ret til kontanthjælp.

Martin gjorde selv sagsbehandlerne i Tårnby Kommune opmærksomme på, at han havde været udsendt til udlandet i sammenlagt to år. Det betyder, at han ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år, og dermed er han ikke berettiget til kontanthjælp.

I stedet skulle han have den særligt lave starthjælp, der er flere tusinde kroner under kontanthjælpen. Starthjælpen blev indført i 2002 som et led i regeringens indvandrerpolitik.

LÆS MEREKrigsveteraner rammes af den stramme indvandrerpoliitk

»Det kan jo ikke være rigtigt, tænkte jeg, det er simpelthen så utaknemmeligt. Så jeg ringede for at høre, hvordan jeg kan klage. De snakkede noget om et ankenævn. Men der kan jeg ikke gå direkte til, så nu har jeg i første omgang klaget til kommunen, så må vi se«, siger Martin.

Han vil ikke stå frem med sit rigtige navn, fordi han er bange for, at de tidligere kommuner, der har tildelt ham almindelig kontanthjælp, vil kræve en del af pengene betalt tilbage.

Måtte forlade forsvaret
Da Martin kom hjem fra sin sidste udsendelse, opstod der gnidninger i forhold til hans overordnede. Han fik besked på, at dele af hans kompagni snart skulle sendes ud igen, og så sagde han fra.

Det endte med, at forsvaret sagde ham op på grund af problemerne med de overordnede.

»Det var ikke nogen voldsomt lykkelig skilsmisse, men jeg var ret afklaret med det. Jeg ville jo heller ikke derud igen«, forklarer Martin.

Psykiske ar
Lige da han kom hjem, var han til den obligatoriske samtale med en af forsvarets psykologer. Der var ikke nogen umiddelbare problemer, og det var først senere, at han fandt ud af, at hans problemer med de overordnede formentlig opstod, fordi han havde psykiske ar efter krigene.

»Det var nok det hele, summen af stress plus enkelthændelser med faldne kammerater, som jeg ikke har så meget lyst til at komme ind på. Jeg var på nogle af de hold, hvor der virkelig var skrald på«.

LÆS OGSÅKøbenhavn kræver hjælp til veteraner

»Det blev jeg påvirket af, men det ulmede, uden jeg lagde mærke til det. Når man er ude, så har man sådan en arbejdsmaske på. Hvor man ikke rigtig tænke over det, og så bundfældes det først, når man kommer hjem. Jeg gik ned med en depression, stress, hedeture og flashbacks«.

Vil helst passe sig selv
Som helt ung fik Martin en butiksuddannelse. Men butikker med mange mennesker er ikke noget for ham i dag, han ville hellere arbejde på lager, hvor han kan passe sig selv – og arbejdet.

»Jeg har haft job med løntilskud, men arbejdsgiverne synes, at jeg bliver meget stresset. Det synes jeg nu ikke selv, men det er jo deres ret«.

I dag står dagligdagen på aktiveringskurser med jobsøgning og finpudsning af cv’et. Det var medarbejderne på det seneste jobsøgnings- og vejledningskursus, der hjalp Martin, da han til sin store overraskelse blev sat på starthjælp med effekt fra 31. maj.

Trykket ned igen
Han bor sammen med sin kæreste, og derfor modtager han den lave takst på 5.371 kroner før skat.

Alene huslejen på 8.000 kroner får stressen til at banke på igen.

»Jeg kommer sådan lige op til overfladen, og så bliver jeg trykket ned igen. Lige nu synes jeg, at det offentlige har gjort alt for at gøre mit liv surt«, siger Martin.

Hjælp var nødvendig
Han tvivler på, at han havde taget kampen op mod systemet, hvis ikke han havde fået en masse støtte og hjælp fra medarbejderne på kurset.

»Jeg har også tænkt på, hvem der ellers har været udsat for det her. Og som ikke har orket at tage kampen op. Det havde jeg heller ikke selv gjort uden hjælp. Uden dem havde jeg bare sagt – nå ja, men så er det jo sådan. Men nu skal det simpelthen laves om«, siger Martin.

Martin er et opdigtet navn, det rigtige navn er redaktionen bekendt.