Flere og flere unge piger får en dom for vold. Antallet af voldsdømte piger mellem 15 og 19 år er seksdoblet siden 1990 – fra 55 til 313 i 2005, viser tal fra Danmarks Statistik. »Der er sket en voldsom stigning i antallet af voldelige piger. Det er helt vildt, men man kan så sige, vi ser ikke piger, der er tiltalt for brandstiftelse og mord og de her rigtigt vilde forbrydelser, det er stadig lidt på forsøgsbasis«, siger Peter Jørgensen, afdelingsleder på den sikrede ungdomsinstitution Stevnsfortet, hvor en del af de unge kriminelle piger er anbragt. Efterligner drengenes voldelige adfærd Udviklingen kan også ses på, hvor mange piger der ender på en sikret ungdomsinstitution. I 2001 blev otte piger udskrevet fra en af landets syv sikrede ungdomsinstitutioner. Sidste år var antallet steget til 61 – næsten en nidobling. »Der har jo altid været piger med problemer, men det, der adskiller pigerne i dag fra tidligere, er, at de bruger vold. Tidligere har pigerne jo skåret i sig selv eller truet med at tage deres liv med hovedpinepiller, de har været depressive og indadvendte«, siger Astrid Heindorff, som er SSP-konsulent i Ballerup Kommune. Ifølge Herdis Bergmann, der er socialrådgiver i Helsingør Kommune og beskæftiger sig med unge piger, er de begyndt at efterligne drengenes voldelige adfærd. »Pigerne er blevet langt mere udadreagerende. Der er sket en ændring af kønsrollerne. Hvor de unge piger tidligere hang ud med de kriminelle drenge, men ikke selv begik kriminalitet, er de i dag selv i højere grad blevet kriminelle«, fortæller hun. Pigefnidder er blevet mere fysisk Og også indbyrdes er pigerne blevet mere rå, fortæller Herdis Bergmann. Gamle dages pigefnidder er nu blevet mere fysisk: »De spytter efter hinanden, sparker og slår hinanden. Vi har også haft tilfælde, hvor en gruppe piger har ringet på hos en anden pige og har overfaldet hende derhjemme. Og de chikanerer og truer hinanden gennem sms’er og på Arto.dk. Det er ofte magtspil og sladder, der ligger bag«. Volden foregår oftest i grupper, og den går tit ud over veninderne: »Pigerne kan have været bedste veninder i går og have været fortrolige og fortalt hinanden alle mulige personlige ting – måske om deres seksuelle oplevelser. Dagen efter ryger der så en sms ud til en hel gruppe piger om, at den og den har gjort det og det med ham den etniske dreng ude i busken i går. Og så kører det. Og så samler drengens kæreste en gruppe piger, og så tager de ud og banker hende den første pige«, siger Astrid Heindorff. PIgerne kan ikke leve op til samfundets krav Nina Wittendorff er ph.d.-stipendiat på Center for Ungdomsforskning og forfatter til rapporten om de vilde piger, ’Det er jo bare mit liv, jeg skal have styr på’. Hun mener, at problemet for mange af de voldelige piger er, at de ikke kan leve op til de mange krav, samfundet stiller til dem – de skal både se godt ud, have den rigtige kæreste og klare sig godt i skolen.
»Der er nogle identitetsproblemer forbundet med at være pige i dag. De skal både være bly madonnaer og slå øjnene ned og kunne have sex på alle mulige skæve måder. Og så skal de klare sig godt. De skal være rigtigt dygtige i skolen, og være smukke. Der er jo sket en kæmpe kulturel og sociologisk forandring i pigerollen«, siger hun. Når de ikke kan leve op til kravene, reagerer nogle af dem destruktivt – enten ved at gøre skade på sig selv eller ved at skade andre, siger Nina Wittendorff. Et af de steder, hvor der foregår en langsigtet indsats over for pigerne, er i Pigegruppen. Pigegruppen ligger i et lille butikslokale i Saxogade, hvor pigerne altid kan stikke hovedet ind og få en snak og være sammen med andre piger. Her oplever pigerne, at de får en ny chance.
