Danmark

I postkassen i Brøndby Strand: Så rejs dog hjem, fremmede

Parti sender hilsen til beboere i Brøndby Strand med udenlandsk baggrund med opfordring til at få en flybillet til »Langtbortistan«. Partiet: »Vi vil skam ikke true nogen«

Danmark

Der lå en hilsen i postkassen til mange beboere i bebyggelsen Brøndby Strand syd for København tirsdag eftermiddag. Endda en »kærlig« hilsen. I form af en flyer med et billede af en flybillet. Destination: »Langbortistan«.

Og som en særlig service til de mange udlændinge i bebyggelsen var en del af den oversat til arabisk. For som der stod som overskrift: »Til de fremmede i Brøndby Strand«.

I nogle hjem kunne den skriftlige henvendelse måske godt tolkes som mindre venlig, for der var tale om et billede af »en flybillet hjem«. Og helt tydeligt en enkeltbillet.

Bag henvendelsen står det meget indvandrerkritiske nationalistiske Danskernes Parti.

Her lægger viceformand Morten Berger ikke skjul på, at partiet - der søger opstilling til næste folketingsvalg - er direkte inspireret af den udtalelse, som et flertal i Folketinget vedtog i sidste uge med hidsig debat til følge.

Partierne udtrykker her »bekymring« over, at der visse steder i landet - og med adresse til Brøndby Strand - bor flere indvandrere og efterkommere end etnisk danskere. Kritikken af udtalelsen er er gået på, at der skelnes mellem danskere, indvandrere og efterkommere af indvandrere, også selv om de sidstnævnte måtte have dansk statsborgerskab.

Morten Berger siger til Politiken, at Danskernes Parti med flybillet-aktionen »helt klart« følger op på ordlyden fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i sidste uge.

»Vi vil gøre opmærksom på, at vi danskere er ved at blive mindretal mange steder. derfor vil det være en god ide at hjemsende flere. Vores aktion skal vise danskerne i Brøndby Strand, at de er i mindretal, og gøre de fremmede opmærksomme på, at de har mulighed for at flytte hjem, for der er virkelig gode støttemuligheder, som flere burde tage imod«.

En gimmick

Tror du flere rejser, fordi I lægger en seddel i deres postkasser med en flybillet på?

»Nej, det er nok snarere en politisk gimmick. Men vi gør opmærksom på, at der er et problem«.

Så jeg hjælper dig ved at skrive om det?

»Det ved jeg ikke. Mange vil nok sige, det er forkert af os at gøre sådan noget«.

Tror du ikke, at mange indvandrere opfatter det som lidt truende?

»Vi truer ikke. At gøre opmærksom på, at der findes gode hjemsendelsesordninger, som regeringen selv har indført, kan ikke skade nogen«.

Khader skal hjem

Som du nok ved diskuteres det heftigt, om man kan skelne klart mellem »danskere« og efterkommere af indvandrere, sådan som flertalspartierne jo gør. Hvem er »de fremmede«, som I skriver, for dig?

»Min klare holdning er, at selv om du er efterkommer af kurdiske forældre, så er du ikke dansk, uanset hvilket pas du har. Hvis du giftes med en dansker og får barn her i landet, er barnet dansk. Og så vil du nok spørge, om Naser Khader er dansk. Nej, det er han ikke. Han skal hjem, og han vil kunne gøre stor politisk gavn i Syrien«.

Så du tror, Lars Løkke bliver glad for, at I følger flertalsudtalelsen fra Folketinget op?

»Jeg håber, at han er det. Det er han nok ikke. Men vi gør det, man snakker om. Vi skal rydde op i det. Sende nogen hjem. Og aktionen har selvfølgelig en effekt, for den skubber til debatten. Det er oppe i tiden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce