Claus Hjort Frederiksen (V), Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) fløj natten til søndag fra Kuwait til al-Asad-basen i Irak, hvor de søndag besøgte de danske styrker.
Foto: Mads Nissen

Claus Hjort Frederiksen (V), Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) fløj natten til søndag fra Kuwait til al-Asad-basen i Irak, hvor de søndag besøgte de danske styrker.

Politiken i Irak: Politisk flertal for flere penge til forsvaret

Efter besøg hos de danske styrker på al-Asad-basen i Irak bebuder et flertal af partier flere penge til forsvaret i næste forligsperiode. Danmark kommer dog ikke i nærheden af de krævede 2 procent.

Danmark

Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, forpligter sig til at give forsvaret et økonomisk løft i næste forligsperiode.

Sammen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) og den radikale leder, Morten Østergaard (R), har Frederiksen søndag besøgt de omtrent 150 danske styrker på al-Asad-basen i det sydvestlige Irak, hvor specialstyrker og andet personel træner irakiske styrker til slaget mod Islamisk Stat.

Efter mødet tegner der sig et flertal for at give et løft til forsvaret, som regeringen ønsker.

»I den situation, vi står i, med et stadig mere aggressivt Rusland og en fortsat stor opgave i Mellemøsten, som jo også handler om vores indirekte sikkerhed, så kommer vi til at bruge flere penge på forsvaret«, siger Mette Frederiksen.

Omvendt afviser både Socialdemokratiet og Radikale Venstre, men også Dansk Folkeparti, at der kan blive tale om et løft til 2 procent af bnp i løbet af den næste forligsperiode, hvilket tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede på Danmarks vegne ved et stort Nato-møde i Wales i 2014. Frederiksen kalder målet på to procent for »urealistisk«:

»Vi taler om så enorme summer, at det mener jeg faktisk ikke, at vi har til rådighed. Husk på, at der er andre vigtige opgaver, vi skal varetage. For eksempel på sundhedsområdet derhjemme«.

I deres afsluttende taler til soldaterne kappedes Claus Hjort Frederiksen med de tre partiledere om at skamrose dem for deres indsats.

Men forsvarsministeren erklærede sig samtidig i tvivl om, hvorvidt man skal betragte den aktuelle situation i Irak med optimisme eller pessimisme. På plussiden er der klart momentum i kampen om at frarøve Islamisk Stat kontrollen over Irak, og de områder, som Islamisk Stat kontrollerer, er svundet markant. Al-Asad-basen er eksempelvis ikke blevet angrebet af for eksempel raketangreb udefra siden september.

På minussiden lægger forsvarsministeren ikke skjul på sin bekymring for fremtiden i Irak, når de irakiske hærstyrker på et tidspunkt har slået den fælles fjende tilbage.

»Tilbage i baghovedet lurer hele tiden, at der er den her konflikt mellem sunni- og shia-muslimer. Der er kun én vej frem, og det er, at der findes en måde, hvorpå sunnierne kan blive en del af samfundsstrukturen«, siger Hjort Frederiksen.

Men ingen vil vel blive overrasket, hvis der opstår en borgerkrig eller yderst spændt situation mellem irakiske grupperinger bagefter?

»Nej, men man er nødt til hele tiden at påvirke politikerne hernede til at indse, at sunnierne får en eller anden placering i samfundet«, siger Hjort Frederiksen.

Der er en stor risiko for, at de grupper, som lige nu er forenet i at bekæmpe Islamisk Stat, ryger i totterne på hinanden bagefter

Kristian Thulesen Dahl vurderer sågar, at en langsigtet løsning kan blive at dele Irak op i flere stater. Han lægger ikke skjul på, at faren ikke er drevet over med Islamisk Stats ventede nederlag.

»Det er fuldstændig uvist, hvad der kommer til at ske i Irak bagefter. Der er en stor risiko for, at de grupper, som lige nu er forenet i at bekæmpe Islamisk Stat, ryger i totterne på hinanden bagefter. Vi er nødt til at bekæmpe Islamisk Stat, men jeg kan mærke frygt hos mange hernede for, hvad der kommer til at ske«, siger han.

På den økonomiske front mener Kristian Thulesen Dahl, at »nu har vi nået bunden i det danske forsvarsforlig«.

»Nu skal man gå op igen. Regeringsgrundlaget taler om et substantielt løft, og det har de ret i. Så er spørgsmålet bare, hvad det betyder i indhold, og hvor hurtigt kan man få det bevæget opad igen. Det forsvar, vi nu har, er kørt ned«, siger han og giver den nye amerikanske præsident, Donald Trump, »ret i«, at lande som Danmark skal løfte forsvarsbudgettet, som i dag ligger på 1,14 procent af bnp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I hvilken takt skal det ske? Er det til 2024?

»Vi må se, hvor hurtigt det kan lade sig gøre. Det er klart, at det ikke kommer til at være inden for en kort årrække, at vi nærmer os 2 procent«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Claus Hjort Frederiksen blev af en af de menige soldater i Irak spurgt til størrelsen af budgetforhøjelsen, men måtte bede ham om at væbne sig med tålmodighed til efter sommerferien, hvor forsvarschefen leverer en behovsvurdering til regeringen.

Morten Østergaard mener ikke, at der bliver råd til at nå de 2 procent.

»Under alle omstændigheder kan jeg ikke se, at vi skal opruste for Trumps skyld«, siger han.

Radikale Venstre har selv foreslået at nøjes med en pristalsregulering af forsvarsudgifterne, men Morten Østergaard vil »ikke afvise« et løft på visse betingelser, ikke mindst at »få bredt diskussionen ud, så det også handler om, hvad vi gør de steder, hvor slaget er vundet, og freden skal skabes«.

Det er usædvanligt, at hele tre partiledere er med på et besøg hos de danske styrker. Besøget har været planlagt under stor fortrolighed, og det er netop disse tre partiledere, regeringen ønsker indgå et forsvarsforlig med.

Foto: Mads Nissen

»Vi har i fællesskab det politiske ansvar for, at danske soldater er engagerede i udlandet. Vi har med jævne mellemrum diskussioner, og vi skal sikre, at vi lever op til konventioner, til dansk lovgivning, til mandater. Her synes jeg på en måde, det er naturligt, at man kommer ud i fællesskab og får lejlighed til ved selvsyn og ved selv at komme ud at snakke med folk at danne sig et indtryk af det«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De danske politikere har på al-Asad-basen mødt såvel de danske specialstyrker fra Jægerkorpset som de danske soldater fra den træningsenhed, der træner irakiske soldater i kamp. Under besøget mødte politikerne bl.a. irakiske patruljeenheder, der bevogter grænsen mellem Irak og Syrien.

For både Mette Frederiksen og Morten Østergaard var der tale om deres første besøg hos de danske styrker i såvel Irak og Afghanistan. I en tid med megen snak om isolationisme var besøget en positiv øjenåbner for den radikale leder.

»Man bliver imponeret over internationalt samarbejde, og hvordan lande arbejder sammen om højst følsomme oplysninger med høj risiko«, siger Østergaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce