Elna Christoffersen måtte på grund af mandens død udsætte et planlagt salg. Nu er friværdien faldet, og hun har ikke engang råd til en 2-værelses her i Vanløse.
Foto: Finn Frandsen

Elna Christoffersen måtte på grund af mandens død udsætte et planlagt salg. Nu er friværdien faldet, og hun har ikke engang råd til en 2-værelses her i Vanløse.

Danmark

Regning på 1,6 mio.: »Københavns Kommune har ruineret mig på én dag«

Københavns Kommune har uden varsel sat prisen op, når Elna Christoffersen skal købe sit hus fri af kommunen.

Danmark

En hinde af tårer dækker Elna Christoffersens øjne. På én nat har hun oplevet, at hendes hus i Vanløse er blevet stort set værdiløst efter en beslutning i Københavns Kommune.

»Mit hus var det, jeg satsede på, der skulle sikre mig en fremtid, men kommunen har ruineret mig på én dag«, siger Elna Christoffersen, som er 63 år og efterlønsmodtager.

Den barske virkelighed handler om hjemfaldspligt, der er en slags langtidsleje. Boligejere har kunnet købe billigeejendomme af flere kommuner, på betingelse af at kommunen kunne købe ejendommene tilbage til den samme pris, som der oprindelig blev givet.

Siden 1996 har boligejerne kunnet købe sig ud af aftalen. Det har mange gjort, men Elna Christoffersen undlod, fordi tre af børnene boede hjemme, og prisen for frikøb i gennemsnit steg med 100.000 kroner om året. Eller sådan var det indtil 30. marts. Da vedtog Københavns Kommune en hemmelig ændring, og fra den ene dag til den anden var prisen for frikøb steget med op til tre gange så meget som før.

Elna Christoffersen

For Elna Christoffersen er husets frikøbspris steget med 1,6 millioner kroner. Hun skal dermed betale kommunen 3,5 millioner for at få lov at sælge huset – til en pris, som hun regner med vil være omkring 4 millioner kroner. Hun regnede altså med at have sparet over 2 millioner op i huset, men har nu reelt kun omkring 500.000 kroner.

»Kommunen scorer hele fortjenesten, mens min opsparing er skrumpet. Det er uretfærdigt. Det er som at være borger i en bananrepublik. Jeg har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet, fra jeg var 16, til jeg blev 60 år. Jeg har gjort noget for samfundet, og hvad får jeg igen? Ingenting«.

Siden 1979 har Elna Christoffersen boet i huset i Vanløse. Normalt steg prisen for et frikøb med 100.000 kroner om året - nu er det 1,6 millioner kroner.
Foto: Finn Frandsen

Siden 1979 har Elna Christoffersen boet i huset i Vanløse. Normalt steg prisen for et frikøb med 100.000 kroner om året - nu er det 1,6 millioner kroner.

Rammer tusinde af boligejere

At Elna Christoffersen skal betale mere til Københavns Kommune for at købe sin ejendom fri, er hun ikke alene om. Op mod 1.200 ejendomme bliver ramt af ændringen, som ifølge kommunen skyldes, at »prisen for frikøb skal være i takt med tiden«, og at kommunen skal »forvalte deres midler sagligt og forsvarligt«.

Før blev frikøbsprisen beregnet ud fra den offentlige vurdering, men den ordning har kommunen suspenderet, og i stedet er det nu ud fra en mæglervurdering. Københavns Kommune skønner, at den har 2,5 milliarder kroner i ejendomme med hjemfaldspligt – et beløb, der nu stiger markant.

Da Elna Christoffersen købte huset i Vanløse i 1979, var prisen 525.000 kroner. I løbet af årene har hun betalt ejendomsskatter, og hun har med egne ord »altid betalt af på huset, ikke belånt det til skyerne og rejst rundt i verden«.

»At tjene penge på min bolig er en helt anden diskussion. Jeg piver ikke over, at jeg skal betale penge til kommunen for at købe mig fri, men det er lusket, at kommunen hæver prisen markant, som de nu har gjort«, siger hun.

Da ændringen trådte i kraft, fik ingen af de berørte besked. I stedet skulle de høre om det i pressen.

»Kommunens argument er, at det skal hindre sådan en som mig i at spekulere. Og selvfølgelig var jeg gået i banken, men er det virkelig spekulation? Det er mere spekulation, at kommunen ikke siger noget, mens den tjener en masse penge på bekostning af helt almindelige borgere. Hvis det var en bank, der gjorde det, ville jeg i det mindste få at vide, at den ville indføre et gebyr – den ville ikke gøre det over én nat«, siger Elna Christoffersen.

I øjnene er en hinde af tårer, for først døde manden, nu er hendes økonomi lagt i ruiner.
Foto: Finn Frandsen

I øjnene er en hinde af tårer, for først døde manden, nu er hendes økonomi lagt i ruiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mistede manden, så økonomien

Elna Christoffersen står omgivet af læderstole af en ubekendt designer og familiebilleder i murstenshuset. Selv har hun aldrig »kvækket op om«, at noget var uretfærdigt, og hun har i 23 år gjort rent på den lokale folkeskole – en rigtig ’fru Jensen’, som hun kalder sig selv.

Både billeder og postkassen fortæller, at en Poul Christoffersen også bor her. I slutningen af december 2016 var Elna Christoffersen med sin mand i Zoologisk Have, men uden varsel faldt han om. Manden, hun havde haft ved sin side i 47 år, havde fået en blodprop. Elna Christoffersens liv blev forandret på 5 minutter.

»Pouls død var et kæmpe chok. Da var vi i gang med at sælge huset, men jeg måtte sætte det i bero. Jeg skulle lukke Pouls firma og rydde op i huset, og i det nye år ringede ejendomsmægleren og sagde: »Godt nytår, skal vi få solgt huset?«, men det kunne jeg ikke overskue«, siger hun.

Kan blive tvunget til Maribo

Først til maj havde hun tænkt sig, at huset skal sættes til salg, mens hun vil finde en lejlighed i Vanløse, hvor hun har mange venner. Men med kommunens ændring er det svært.

Først har hun kigget på en lejlighed med tre værelser, men det er der ikke råd til. Så en med to værelser, men den går heller ikke.

»Jeg er ved at give op, for det er både dyrt at købe eller at leje, så det kan være, at jeg ender i Maribo. Det havde jeg ikke lige regnet med«, siger Elna Christoffersen, som er født og opvokset i København.

I gangen hænger en kalender af plastik, og der er med tusch skrevet tre begivenheder ind for denne uge: en aftale med en veninde, besøg af Politiken og et møde i Københavns Borgerrepræsentation.

Mødet finder sted i aften, og planen er, at politikerne skal tage stilling til et ændringsforslag fra Venstre i kølvandet på sagen om de markante stigninger for frikøb. Forslaget handler kun om en overgangsperiode – ikke om at trække beslutningen tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Politikerne foreslår en overgangsperiode, og så kan det være, at nogle af os ikke er omfattet af de nye regler. Så er nogle heldige, men hvad med de andre boligejere? De vil stadig blive ramt af kommunens uretfærdige og griske beslutning«, siger Elna Christoffersen.

Hvad håber du på i fremtiden?

»Jeg vil købe mig fri af huset, men jeg vil have prisen ned på de 1,9 millioner, som var prisen, inden den blev sat op. Og så vil jeg væk og videre med mit liv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce