For nylig havde Malak sidste skoledag efter fire år på Sundbyøsterskole på Amager er hun nu flyttet til Slagelse
Foto: Martin Lehmann

For nylig havde Malak sidste skoledag efter fire år på Sundbyøsterskole på Amager er hun nu flyttet til Slagelse

Danmark

Afviste asylbørn er dansk politiks kastebolde

Levevilkårene for børn af afviste asylansøgere ændres konstant. Fra dårligt til bedre, fra bedre til værre, fra værre til usikkerhed fra usikkerhed til sikkerhed og tilbage igen.

Danmark

Ibrahim Amin er søn af afviste irakiske asylansøgere.

Han har tilbragt knap 12 år i det danske asylsystem og bor efter otte år i privat hjem nu igen på asylcenter Sandholm. Det samme gælder hans søster Özlem på ni år. Malak Saidi er 11 år. Hun er datter af en afvist marokkansk asylansøger og har levet hele sit liv i et asylcenter på Amager. Nu er det lukket og hun bor på et asylcenter i Slagelse.

De tre børn, som Politiken har skrevet om de seneste uger, deler skæbne med mindst 120 børn, der har tilbragt mellem fire og tolv år i det danske asylsystem. Det eneste sikre i deres liv er, at det er usikkert, hvad der skal ske. For i de seneste mange år er reglerne blevet ændret konstant.

Det begynder ellers ens for flygtningebørn, der kommer til Danmark. Deres forældre søger asyl, familierne kommer til Sandholmlejren i Nordsjælland, og fra første dag er der tilbud om børnehave eller skole. Efter nogle uger kommer familierne videre til andre centre, som drives af Røde Kors eller kommunale operatører. Her bor de indtil de får asyl eller afslag på asyl.

Nogle steder går børnene i skole på asylcentret. Andre steder i den lokale skole, hvor der er oprettet modtageklasser og særlige klasser til asylbørn. Her gennemgår de normalt et grundforløb og  efter seks til tolv måneder er de fleste parate til at begynde i en dansk folkeskoleklasse.


   Ibrahim og Özlem har levet hele deres liv i det danske asylsystem. Efter otte år i privat hjem er de nu tilbage i Sandholmlejren.
Foto: Jacob Ehrbahn

Ibrahim og Özlem har levet hele deres liv i det danske asylsystem. Efter otte år i privat hjem er de nu tilbage i Sandholmlejren.

Som regel går der mellem et og to år før en sag er endelig afgjort. De familier, der får asyl, kommer ud i den kommune, hvor de skal bo. Forældrene har nu opholds - og arbejdstilladelse, og børnene begynder i den lokale skole.

For børnene af de afviste asylansøgere er det anderledes.

Gennem årene har familierne og deres børn været kastebolde i en politisk værdikamp mellem dem, som mener, at det vil være moralsk forkert at belønne afviste asylansøgere, der siger nej til at samarbejde, med egen bolig og frit skolevalg og så de politikere, som har svært ved at se den ene barndom efter den anden forsvinde på et asylcenter.

Netop det sidste fik afgørende betydning op til valget i 2007 og er årsagen til, at børn som Ibrahim og Özlem og Malak i dag har venner, taler dansk og er integrerede. Men også en af årsagerne til, at det er forbundet med stor smerte, nu når de står til at blive sendt ud.

Anne Mette Rasmussen

I 2006 boede næsten alle afviste asylbørn på asylcentre. Især børn fra Kosovo og Irak havde boet der i lang tid, og da de daværende folketingsmedlemmer Eyvind Vesselbo fra Venstre og den konservative Henriette Kjær i marts 2006 besøgte to asylcentre sammen med resten af Folketingets Integrationsudvalg, kaldte de bagefter forholdene for »rystende ringe og uværdige.«

Indtil da havde regeringen under Anders Fogh Rasmussen (V) stået fast på, at afviste asylansøgere skulle blive på centrene. Men nu var det ikke længere kun Enhedslisten og de radikale, der ville gøre det lettere at være afvist asylbarn. Det ville en del borgerlige, og Anders Fogh Rasmussens egen kone, Anne-Mette Rasmussen også. I en bog, som udkom i efteråret 2006, udtalte hun:

»Jeg kan jo bare sige, at det der er i hvert fald totalt vanvid! Fordi jeg ved, hvordan det påvirker børnene. Men man kunne vel beskæftige dem med et eller andet? Når nu de skal være der? Det kan vel ikke være så svært«.

Naser Khader

I foråret 2007 blev Ny Alliance født med en dagsorden om at forbedre forholdene for børnene i asylcentrene. Naser Khader dansede i meningsmålingerne og sagde, at alle centrene undtagen et skulle lukkes, og at de afviste skulle have lov til at arbejde, indtil de kunne vises ud.

Anders Fogh Rasmussen ville ikke have spørgsmålet til at dominere en kommende valgkamp, og 23. oktober 2007 lancerede han et forslag, som ville give børnefamilier med »særligt behov« mulighed for at flytte ud af de omstridte centre og ind i boliger, som Dansk Røde Kors skulle stille til rådighed.

Dagen efter udskrev han valg, men i valgkampen tromlede Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard Naser Khader og hans nye parti, og selv om Khader efter valget fastholdt, at asylansøgerne skulle have lov til at arbejde, døde både kravet og Ny Alliance.

Alligevel blev politikken på et afgørende punkt ændret for en række familier og deres børn. De fik lov til at bo i eget hjem uden for centrene, selv om de var afviste asylansøgere.

Rokhsar Sedigi

I princippet var der kun tale om familier, der medvirkede til udsendelse, men gennem årene blev der gjort en række undtagelser for familier. Op til 2012 kunne nogle nationalitetsgrupper komme i egen bolig efter 18 måneder med afslag. Med asylaftalen fra 2012 kunne afviste børnefamilier flytte ud af centrene, når de havde haft afslag i 12 måneder. En lille forbedring set fra børnenes side.

Ibrahim og Özlems forældre  samarbejdede aldrig om en udsendelse, men alligevel fik de lov til at bo i hus i Allerød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


    16-årige Rokhsar Sedigi fik for nylig asyl. Hun og hendes familie, der var afviste asylansøgere, fik tilladelse til at bo i eget hjem selv om de ikke medvirkede til udsendelse.
Foto: Jacob Ehrbahn

16-årige Rokhsar Sedigi fik for nylig asyl. Hun og hendes familie, der var afviste asylansøgere, fik tilladelse til at bo i eget hjem selv om de ikke medvirkede til udsendelse.

De afghanske forældre til Danmarks måske mest omtalte flygtningebarn, Rokhsar Sedigi, medvirkede heller ikke til udsendelse, men fik alligevel lov til at bo i et hus i Jelling sammen med sine forældre og sine søskende. Den nu 16-årige Rokhsar lærte dansk, gik til fodbold, fik venner og blev integreret.

I januar sendte TV 2 filmen »Mon de kommer om natten«, der handlede om Rokhsars angst for at blive udsendt og i foråret endte det med, at Rokhsar og hendes familie fik asyl med baggrund i barnets tarv.

Sådan gik det også med en række andre familier. De fik lov til at bo uden for centrene, selv om de ikke samarbejdede om udsendelse.

Men i 2015 endte det efter en række politiske slagsmål med, at alle enlige afviste mænd skulle samles på udrejsecentret Kærshovedgård i Jylland, mens alle afviste asylfamilier med tiden skal samles i udrejsecentret Center Sjælsmark et par kilometer fra Sandholmlejren. Her skal bo 600 til 700 mennesker, men der er stadig forskel.

De, som siger ja til at samarbejde, bliver ikke henvist til udrejsecentret, men får stadig lov til at bo, hvor de bor nu. De, som nægter at samarbejde om udrejsen, bliver som hovedregel placeret i Sjælsmark.

Marokkos ambassadør

Der er de dog ikke endnu. I øjeblikket bor der kun mellem 100 og 150 afviste asylansøgere på Sjælsmark, mens der ifølge Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter befinder sig i hele 949 afviste asylansøgere i aktuel udsendelsesposition.

221 af dem kan sandsynligvis udsendes uden større problemer.

Men i 299 af tilfældene vurderer politiet, at der er begrænsede muligheder for at udsende dem, og i 429 tilfælde beskrives situationen som fastlåst, hvilket betyder, at deres oprindelige hjemland ikke vil modtage dem.

Sådan ser det også ud for Ibrahim og Özlem. De er født og opvokset i Danmark og Irak vil ikke vide af dem. Først boede de i Sandholm. Så boede de i privat hjem. Nu bor de i Sandholm igen, og det eneste der med sikkerhed kan siges om deres fremtid er, at den er usikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det samme gælder 11-årige Malak Saidi. Hendes mor er marokkaner, men Malak er født og opvokset i Danmark og reelt statsløs. Forleden sagde Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi, til Politiken.

»Som ambassadør, menneskerettighedsforkæmper og mor til tre vil det være meget vanskeligt at sende denne lille pige til Marokko. Malak er født her, hun er opvokset her, hun har sine venner her, og hun har gået i dansk skole. Hun har ikke noget marokkansk pas, hun er ikke registreret noget sted i vore papirer, og hun har aldrig været i Marokko, men har levet alle sine 11 år i Danmark«.

Det gør hun stadig på asylcenter Dianalund i Slagelse. Hvor lang tid er umuligt at sige, lige som det heller ikke er til at sige, om hun ender på Sjælsmark. For et bredt flertal i Folketinget er enige med integrationsminister Inger Støjberg i, at man »ikke kan vente sig til asyl«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce