Diskussionen om burkaforbuddet raser stadig i Venstre, hvor der ikke kan opnås enighed efter dagens sommergruppemøde.
Foto: Claus Lunde

Diskussionen om burkaforbuddet raser stadig i Venstre, hvor der ikke kan opnås enighed efter dagens sommergruppemøde.

Danmark

Venstre styrer mod ideologisk opgør om burkaer

Venstre er splittet i spørgsmålet om at indføre et burkaforbud. Et forbud vil »påpege et evident hykleri«, siger Søren Pind.

Danmark

Venstre og regeringen er havnet i en dyb, intern værdidiskussion om et forbud mod den muslimske klædedragt burka.

Efter omtrent tre kvarters diskussion om fordele og ulemper ved at indføre et forbud mod burka og niqab konkluderede gruppeformand Søren Gade (V) fredag eftermiddag på Venstres sommergruppemøde i Aalborg, at der ikke er enighed om, hvorvidt et forbud er det rigtige redskab til at bekæmpe de heldækkende dragter, hvis ekskluderende signal alle i folketingsgruppen er imod.

Det må ikke være sådan, at vi prædiker personlig frihed f.eks. til at udtrykke sig via en klædedragt, men at det ikke gælder for muslimer

Prominente medlemmer af regeringen melder ud på kryds og tværs. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er lodret imod et forbud, som han mener, vil være grundlovsstridigt.

»Skal et samfund hænge sammen og være fredfyldt, så skal man have lige rettigheder. Det må ikke være sådan, at bestemte rettigheder er forbeholdt bestemte grupperinger. Det må ikke være sådan, at vi prædiker ytringsfrihed, men at det gælder ikke for muslimer. Det må ikke være sådan, at vi prædiker personlig frihed f.eks. til at udtrykke sig via en klædedragt, men at det ikke gælder for muslimer«, siger Søren Pind. Han nævner, at han som tidligere justitsminister mener, at det vil »være farligt« at indføre et burkaforbud.

»Det vil grundlæggende skabe ufred i vores fællesskab, og det vil samtidig sikre propagandisterne og islamisterne en mulighed for at påpege et evident hykleri i forhold til de grundfæstede rettigheder, som vi står på mål for«, siger Søren Pind.

Omvendt taler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for et forbud.

»Personligt går jeg ind for et forbud. Det er et mærkeligt samfund, hvor man ikke kan se de mennesker, man har med at gøre. Et åbent, vestligt samfund kræver, at vi kan se hinanden i øjnene«.

Men nu står du her i en stribet skjorte. Hvad ville du mene om, hvis staten pludselig forbød stribede skjorter?

»Jeg ved ikke, om min skjorte virker særligt krænkende. I et demokratisk samfund kan man ikke optræde maskeret. Jeg ved ikke, om man ville acceptere, at jeg mødte op i Folketinget iklædt en burka og gik på talerstolen og holdt en tale. «, siger forsvarsministeren.

Søren Gade lægger ikke skjul på, at han personligt går ind for et forbud.

»Jeg kunne godt synes, at der skulle komme et forbud, men det holder mig ikke vågen om natten. Jeg havde ikke svært ved at drage den konklusion, at vi er enige på 95 procent af strækningen. Det springende punkt er, om man skal lave et forbud, eller om man ikke skal«.

Indbyrdes uenige

Dansk Folkeparti har bebudet et beslutningsforslag om et forbud mod burkaer i den kommende politiske sæson. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forholdt sig dog bevidst uklar om sin egen position, da han kommenterede sommerens debat. Ikke mindst fordi Venstres koalitionspartnere også er indbyrdes uenige.

»De Konservative har meldt ud, at de støtter et forbud. Liberal Alliance har meldt lige så klart ud med det modsatte. Juryen er ude i Venstre. Jeg tror ikke, vi drager nogen endelig konklusion i dag«, sagde statsministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debatten om et burkaforbud dominerede den politiske debat tilbage i 2009, da Løkke var statsminister første gang og koalitionspartneren, De Konservative, slog voldsomt på tromme for et forbud. Dengang gik Løkke imod et forbud mod at indføre et forbud mod burkaer og lagde en linje, der går ud på, at det er kvindesynet bag, at kvinder iklæder sig en heldækkende dragt i det offentlige rum, der skal bekæmpes.

Løkke tilkendegav dog i går, at tingene har flyttet sig over den senere tid. Det er særligt Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, der sommeren igennem har ført an i debatten om et forbud, og han har henvist til en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har ændret billedet. I juli blåstemplede domstolen, at den belgiske stat er i sin gode ret til at forbyde, at borgerne på offentlige steder bærer klæder, der dækker ansigtet.

»Kerneargumentet er dommen ved menneskerettighedsdomstolen, som ikke bare siger, at det er okay med det forbud, der er i Belgien, men rent faktisk anbefaler et forbud som en nødvendighed for et demokrati«, siger Marcus Knuth.

Omvendt er Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen imod.

»Jeg er imod burkaer og imod et forbud mod burkaer. Jeg er alvorligt bange for, at vi får sendt et signal om, at vestlige frihedsrettigheder ikke gælder for alle og at islamisterne dermed kan bruge det som argument for, at vi er nogle hyklere i vesten«, siger Jan E. Jørgensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce