Lånelysten blandt de danske studerende er faldet de seneste år. Skepsissen overfor at tage SU-lån er særligt stor blandt studerende på de videregående uddannelser, hvor det i 2006 var knap 44 procent af dem, som fik SU og altså havde mulighed for at supplere med SU-lån, der tog lånet. 10 år senere – i 2016 – er det tal faldet til 34 procent. Det viser tal fra Uddannelsesministeriet.
At flere studerende tilsyneladende kan klare sig uden et SU-lån, skyldes ikke, at de har rigeligt med penge, fastslår forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Sana Mahin Doost: »Det er bestemt ikke, fordi de studerende har et luksusliv, hvor de bader sig i SU«, siger hun, og tilføjer:


























