Med det nye it-system Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden hentet besparelser for i alt 102 millioner kroner, hvilket forventes at medføre over 100 afskedigelser.
Arkivfoto: Jens Dresling

Med det nye it-system Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden hentet besparelser for i alt 102 millioner kroner, hvilket forventes at medføre over 100 afskedigelser.

Besparelser på 102 millioner kroner: Hospitaler i hovedstaden skal fyre folk

Sundhedsplatformen har gjort arbejdet så meget lettere på hospitalsafdelingerne, at politikerne tirsdag skal drøfte besparelser på 102 millioner kroner fra det kritiserede it-system. 110-120 står til fyring.

Danmark

Sygehusene i landets største region forventer at skulle afskedige over hundred medarbejdere som følge af besparelser i forbindelse med næste års budget.

Det fremgår af et notat fra Region Hovedstaden, som Politiken har indsigt i.

En del af besparelsen er en såkaldt gevinstrealisering som følge af det stærkt omdiskuterede nye it-system Sundhedsplatformen. Inden sommerferien bad regionen således hospitalerne om at komme med forslag til, hvor de kunne hente effektiviseringer for i alt 102 millioner kroner i forbindelse med Sundhedsplatformen på budgettet for 2018.

Størstedelen af besparelsen hentes, da lægesekretærer ikke længere skal skrive efter diktat. Samtidig vil sygehusene spare ved, at læger selv laver ordinationer og bestillinger i it-systemet, ligesom det bliver nemmere for sygeplejersker at dokumentere i journalen.

Dertil kommer, at hospitalerne har indsendt forslag til, hvordan de hver for sig vil lave ’interne omprioriteringer’, der skal imødekomme et løbende krav om effektiviseringer.

Rigshospitalet lægger for eksempel op til, at der på barselshotellet ikke længere vil være en jordemoder eller en sygeplejerske fra klokken 8 om aftenen til klokken 8 om morgenen. I denne periode vil der i stedet være en telefonisk hotline, som fødegangen dækker. Rigshospitalet foreslår også at droppe fødselsforberedelse i form af undervisning i auditorium og i stedet lade kommende forældre finde de samme oplysninger på hospitalets hjemmeside.

Patienternes sikkerhed er truet, og nogle steder vil de opleve længere ventetid

Hospitalernes forslag til omprioriteringer bringer de samlede spareforslag op på 323 millioner kroner for at leve op til kravene i Region Hovedstadens forslag til budget for næste år.

»Hospitalernes har efter konkret vurdering tilkendegivet, at der aktuelt forventes afskedigelser på cirka 110-120 personer. Antallet forventes reduceret løbende, som det er sket de foregående år, og der vil være en aktiv indsats med henblik på omplacering til ledige stillinger i regionen«, skriver Region Hovedstaden.

Faggrupper advarer

Men faggrupper på hospitalerne advarer nu om, at besparelserne vil få konsekvenser for patienterne. Formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden Vibeke Westh siger, at over 100 forventede afskedigelser er »meget højere end forventet«.

»Vi har et personale, der bliver mere og mere presset år efter år. Medarbejderne har mindre tid til at behandle og pleje patienterne. Patienternes sikkerhed er truet, og nogle steder vil de opleve længere ventetid«, siger hun.

Region Hovedstadens budget vokser næste år med 468 millioner kroner som følge af en forventet stigning i aktiviteten på hospitalerne. Dertil kommer to små puljer, som politikerne kan prioritere, på i alt 25 millioner kroner. Sygehusene får dermed i alt 24,4 milliarder kroner.

I den anden retning trækker tidligere vedtagne ændringer i budgettet, besparelser, gevinstrealisering og effektiviseringer for samlet 365 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samlet set får Region Hovedstaden en øget økonomisk ramme på 128 millioner kroner i 2018 i forhold til i år.

Ifølge hospitalerne er det dog langtfra nok til at dække ekstra opgaver i hospitalsvæsenet. Reelt er der tale om besparelser på de enkelte afdelinger, og sparekravene fører til højlydte protester fra flere hospitaler. I sidste uge var det klinikledelserne på Rigshospitalet, der i et åbent brev skrev om deres frustrationer over, »at der efter mange års effektiviseringer og besparelser nu er et åbent misforhold mellem forventningerne til service, aktivitet og kvalitet og de ressourcer, der stilles til rådighed«. De 49 klinikledelser listede en stribe »faretegn« op: længere ventelister, øget risiko for fejl, for lidt tid til patienterne, ringe mulighed for at udvise empati og et presset arbejdsmiljø.

Få dage efter fulgte afdelingsledelserne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital trop ved i et åbent brev at bakke kollegerne på Rigshospitalet op i deres kritik.

»Vi har valgt at arbejde i sundhedsvæsnet, fordi vi gerne vil gøre en positiv forskel for vore patienter. Vi er nu for alvor bekymrede for, at patientsikkerhed og arbejdsmiljø vil lide under flere uprioriterede besparelser«, skriver de i brevet.

Hjalte Åberg, regionsdirektør i Region Hovedstaden, kalder det »fornuftig økonomistyring«, når politikerne nu vil hente økonomiske gevinster fra Sundhedsplatformen.

»I forhold til de områder, hvor Sundhedsplatformen i øjeblikket besværliggør det daglige arbejde, forventer vi at være et andet sted, når budgettet skal realiseres«, siger han.

I det hele taget mener regionsdirektøren, at Sundhedsplatformen får en del skyld – til tider uberettiget – for medarbejdernes oplevelser af en frustrerende hverdag. Han mener, at det er det nationale aktivitetskrav på 2 procent, hvor en afdeling, der sidste år opererede 100 knæ, i år skal operere 102 for det samme antal kroner, der presser medarbejderne.

»Det er ikke for at gemme de problemer væk, der måtte være med Sundhedsplatformen, men medarbejdere over hele landet har gennem flere år givet udtryk for, at de ikke kan blive ved med at løbe endnu stærkere«, siger Hjalte Åberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionsrådet bliver præsenteret for hospitalernes forslag til at imødekomme sparekravene på et møde tirsdag eftermiddag, hvor de skal førstebehandle budget 2018-2021.

------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at lægesekretærerne 'ikke længere skal diktere'. Det har de aldrig skullet - det har lægerne gjort.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce