Excel-regneark, tålmodige arbejdsgivere og en hjælpsom mor fra Frederikshavn. Martin og Christine Skovgaard Justesen måtte tage alle midler i brug for at få deres søn passet, da de skulle tilbage på arbejde efter endt barsel.

Ligesom mange andre forældre har de oplevet, hvad det gør ved en families hverdag, at Københavns Kommune ikke har plads i institutionerne til alle byens børn.

»Et logistisk helvede«, som Martin opsummerer.

Det begynder, da Aksel er 10 måneder gammel, og hans forældres barselsorlov slutter. Helt i tråd med anbefalingerne har Martin og Christine sørget for at skrive ham op til to institutioner i nærheden af det lille rækkehus på Amager, allerede da drengen er 4 måneder gammel.

SKRIVHvordan løste I børnepasningskrisen?

Men da Martin skal tilbage på jobbet i LO i slutningen af august 2010, er der stadig ikke plads nogen af stederne.

Skovgaard Justesen I/S
»Vi fik at vide, at vi kunne regne med at få plads til nytår. Og så gik vi ellers i gang med et meget stort planlægningsarbejde«, fortæller han.

For at få hægtet hverdagen sammen i de fire pasningsløse måneder finder parret Excel-regnearkene frem og begynder at plotte ind, hvornår de hver især kan holde ferie for at passe deres søn. Derudover få de venner og familie til at tage en tjans, og Martins mor indvilger i at komme fra Frederikshavn hver anden uge for at babysitte. Hun arbejder som sygeplejerske på deltid med aftenvagter og har derfor tit mange fridage i træk.

LÆS OGSÅ Børn skal passes i pavilloner og privat

Privat pasning er en af de muligheder, Københavns Kommune gerne vil have mange flere forældre til at bruge de næste par år, indtil der er bygget nok nye vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke så let, synes Martin og Christine. For det første måtte de oprette deres eget firma, Skovgaard Justesen I/S, og ansætte Martins mor – ellers var der intet tilskud fra kommunen. Derefter skulle moderen godkendes som børnepasser, hjemmet skulle sikkerhedstjekkes og blandt andet udstyres med låse på alle skuffer.

Men hvorfor ikke bare finde en passer, som i forvejen var godkendt?

»Vi ville ikke bare sende Aksel over til en fremmed person, når han kun skulle være der i fire måneder, før han fik plads i institution«, forklarer Christine.

Dagbog fra myldretiden
Da de lettere desperate forældre kontakter pladsanvisningen i december for at få bekræftet, at de kan få en vuggestueplads til nytår, lyder beskeden pludselig, at der tidligst bliver plads til marts.

»På det tidspunkt har vi ikke mere ferie tilbage, og min mor kan ikke blive ved med at rejse til København hver anden uge«, fortæller Martin.

LÆS MEREKøbenhavnere skal betale mere for børnepasning

Så parret skriver Aksel op på den såkaldte garantiliste, hvor man er garanteret en plads inden for to måneder. Og en måned senere får de tildelt en plads i en vuggestue, som de er nødt til at sige ja tak til. Problemet er bare, at den ligger i Hellerup 11,5 kilometer fra Aksels hjem.

I frustration noterer Martin, hvordan en tilfældig dag ser ud, når han skal aflevere og hente sin søn i den nye vuggestue, og lægger beskrivelsen ud på Facebook:

»07.20: Går hjemmefra med Aksel i bæresele. Tager metroen til Nørreport, skifter til S-tog, står af på Hellerup og cykler til vuggestuen.

08.02: Har afleveret Aksel. Cykler tilbage til Hellerup Station, tager S-toget til Dybbølsbro, går på arbejde på LO.

15.10: Går fra LO, tager S-tog til Hellerup, cykler til institutionen, henter Aksel, cykler tilbage til Hellerup Station, tager S-tog til Nørreport, skifter til metroen, går hjem. 16.55: Hjemme.

Altså: 3 timers transport, 8 timers institution og 7 timers arbejde«.

Tid til spis selv-yoghurt
Kontrasten til familiens nuværende dagligdag er til at få øje på. Efter i alt 14 måneder på venteliste får Aksel nemlig plads i vuggestuen Hundredemeterskoven på samme vej, hvor familien bor.

»Årh, jeg er så glad for, at det er overstået«, siger Christine Skovgaard Justesen med et dybt lettelsens suk. Hun sidder på gulvet og leger med en smilende Aksel, for klokken er kun 8 om morgenen, og med den nye transporttid til institutionen er der god tid til at nå både aflevering og mødetid på jobbet.

LÆS OGSÅTravlhed i børnehaven aflyser vinkeriet til mor

»Det var forfærdeligt før. Morgenerne var hektiske, og i det hele taget var det bare hårdt. Det mest stressende er, at man ikke aner, om man er købt eller solgt. Hvis bare man vidste, hvornår det sluttede, så man kunne indrette sig efter det. Det fylder helt vildt meget i ens liv, mens man er i det«, siger Christine.

Denne morgen har været stille og rolig. En halv times langsom opvågnen med Aksel i midten af sengen og bagefter spis selv-yoghurt med ymerdrys ud over hele gulvet i drengens ende af rummet. Martin Justesen giver Aksel jakke på og bugserer ham op bag på cyklen. 2 minutter og 12 sekunder senere er han i vuggestue.