Mere end 200.000 danske malkekøer kommer aldrig ud på græs om sommeren, og tendensen er stigende.

»Udviklingen går med 200 kilometer i timen væk fra græsning. Det er problematisk, en ko skal have plads omkring sig, plads til et 'privatliv'. Vi har generelt en forestilling om, at køerne har det godt, men det har været lidt af en sovepude for kvægerhvervet«, siger formand for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe.

Større omsorg for svin
Han peger på en undersøgelse af europæeres interesse for dyrevelfærd, hvor malkekøernes levevilkår vækker mindst bekymring, mens der er langt større omsorg for svin og fjerkræ.

Det Dyreetiske Råd kritiserer også det stigende produktionspres, der ifølge rådet giver køerne produktionsbetingede sygdomme og er årsag til, at mange køer bukker under.

Rådet peger på et højt stressniveau ved kælvningen, og at kalvene ofte bliver taget fra koen lige efter fødslen. Rådet mener, at der bør gå tre-fire dage, inden kalv og ko skilles, samt at køerne skal på græs og overvåges bedre i staldene.

»Det kan sikres ved lovgivning. Alle andre almindelige landbrugsdyr er ud over dyreværnsloven beskyttet af en særlig lov, så hvorfor pokker skal køerne ikke også være det?«, spørger Peter Sandøe, der sammen med resten af Det Dyreetiske Råd forslår, at justitsministeren nedsætter en lovforberedende arbejdsgruppe.

Tvivler på nyttevirkning
Men landbruget selv tvivler på nytten af en særlig lov:

»Der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem sygdomme og produktionspres. Jeg tror ikke på, at en lov løser de her ting«, siger formand for Dansk Kvæg, Peder Philipp, der selv har 150 malkekøer, som ikke kommer på græs - og understreger, at man i kvægbruget allerede er opmærksom på problemerne.

Meget mere mælk
Der sker store forandringer i malkekøernes liv i disse år. Der bliver færre og større besætninger, og den gennemsnitlige ko har næste fordoblet mælkeproduktionen på 30 år - fra 4.952 kilo mælk om året til 8.442 kilo.

De gammeldags bindestalde har været på retur siden 1970'erne, og de fleste malkekøer lever i store løsdriftsstalde, hvor de går frit rundt mellem hinanden. Det gør det svært at holde øje med køerne - og at lukke dem ud.

»De nye stalde bliver bygget til 150 til 300 køer, og det gør det nærmest praktisk umuligt at få køerne ud«, forklarer sektionsleder i afdelingen for Stalde og Byggeteknik hos Dansk Landbrugsrådgivning, Jan Brøgger Rasmussen.

Taberkøer
En af konsekvenserne af det øgede pres og de større besætninger er fænomenet taberkøer. I branchen hersker der usikkerhed om, hvor længe taberkøerne har været i staldene. Men ko-typen med den lidet flatterende betegnelse kan være kommet af manglende opmærksomhed, ændringen af staldtyper og produktionspresset.

Den typiske taberko er halt, har tabt hårlaget og har betændte sår og bylder på haser og andre steder. På landsplan er der op mod 25.000 taberkøer.

Tabt i konkurrencen
Danmarks JordbrugsForskning i Foulum ved Viborg begyndte at forske i taberkøer for tre år siden, efter at flere mælkeproducenter var blevet opmærksomme på en bestemt type ko, der ikke kan klare konkurrencen med de andre køer, og som producerer mindre mælk end gennemsnittet.

Siden 1990 er antallet af køer, der dør før tiden, fordoblet til 4 procent. Det skyldes sandsynligvis flere aflivede køer og en øget bestand af taberkøer, forklarer Peter T. Thomsen, projektforsker, ph.d. og dyrlæge på Foulum.

»Risikoen for at dø som taberko er seks gange større end for en almindelig ko. Taberkøer er et stort problem i løsdriftsstalde, fordi koen ikke kommer rundt i systemet. Før stod de bundet og fik maden serveret foran sig. Og i løsdriftsstalden har landmanden svært ved at opdage de udsatte dyr«, siger Peter T. Thomsen.

Det Dyreetiske Råds udtalelse om malkekvæg har været i høring, og først når Justitsministeriet har fået overblik over svarene, tager ministeriet stilling til, om de danske køer skal beskyttes af deres egen lov.