Det vil koste mellem 250 og 300 millioner kroner at få renoveret statens gamle bygninger på Christiania med nye tage, vinduer, bekæmpelse af hussvamp i fristaden og almindelig genopretning af de stærkt nedslidte bygninger. Sådan lyder konklusionen, efter at Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået et hold af arkitekter og ingeniører til at gennemgå bygningerne i fristaden.

»Der er nogle bygninger, der har det godt, og nogle, der ikke har det godt. Det er en blandet landhandel. Men vi mener, at der skal bruges mellem 250 og 300 millioner kroner for at bringe dem i en så god stand, at man kan forsvare det, men uden at der er tale om modernisering«, siger Kristian Lyk-Jensen, der er udviklingschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Udgiften på de 250-300 millioner kroner ligger i den høje ende af det, som staten hidtil har regnet med i planerne for en varig løsning for Christiania.

Pengene til renoveringen af de gamle huse skal hentes hjem ved, at staten sælger ret til at bygge nye boliger på Christiania. Staten har hidtil ønsket at sælge 20.000 kvadratmeter byggeret, mens christianitterne ønsker, at der bygges langt mindre nyt.

»Det bliver meget svært at få pengene hjem, hvis der skal bygges mindre end 20.000 kvadratmeter«, siger Kristian Lyk-Jensen.

Den gode nyhed fra bygningssynet er, at nogle af de vigtigste, tidligere fredede bygninger på Christiania ikke er i så slem forfatning, som staten havde frygtet. Det gælder for eksempel Fredens Ark, der er hovedbygningen på det gamle kaserneområde.

Forsømt i 30 år

I den nye Christiania-lov, der blev vedtaget for to år siden, forudså regeringen, at det kunne blive nødvendigt at rive Fredens Ark ned.

»Fredens Ark har det skidt med svampeangreb i taget og de øverste etageadskillelser. Men den har det ikke så dårligt som frygtet, og der bliver slet ikke tale om at rive den eller andre bygninger ned«, siger Kristian Lyk-Jensen.

Han er faktisk imponeret over, at mange af de gamle bygninger er i så god stand efter mere end 30 år uden fornuftig vedligeholdelse.

»Det er meget solide bygninger. Dengang byggede staten jo godt«.

Christianitterne har endnu ikke gennemgået bygningssynet sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen, så de kender ikke resultatet i detaljer. Lene Lundberg fra Christianias kontaktgruppe mener dog ikke, at renoveringen behøver at koste 250-300 millioner kroner.

»Det kan man sagtens klare billigere. Mit udgangspunkt er, at christianitterne bør klare en del af arbejdet selv. Det er sådan, vi gerne vil have det«, siger Lene Lundberg.

Det er dog ikke en løsning, som Slots- og Ejendomsstyrelsen anser for at være mulig.

»Statens bygninger skal sættes i stand af staten. Vi kan ikke have private til at gå rundt og renovere bygningerne og lægge tag på Fredens Ark. Det skal der professionelle til«, siger udviklingschef Kristian Lyk-Jensen.

Staten skal efter planen beholde de bygninger, der indeholder kultur og erhverv, og de skal så lejes ud til en ny Christiania-fond. Andre af de gamle bygninger skal overtages af en almen boligorganisation, der så skal sætte dem i stand.

Ny lokalplan på vej

Det er i sidste ende Københavns Borgerrepræsentation, der skal afgøre, hvor og hvor meget nybyggeri, der må opføres på Christiania, men det sker ud fra de ønsker, som staten har fremsat.

Kommunens embedsmænd arbejder i øjeblikket på at forberede en ny lokalplan for Christiania.

Slots- og Ejendomsstyrelsen fremlægger om kort tid det endelige bud på, hvordan en varig løsning for Christiania skal se ud.

Christianitterne har på forhånd sagt, at de vil anlægge sag, hvis ikke planen er tilfredsstillende.