Det så lige så godt ud.

I den forgangne uge kunne integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) kommentere nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at på bare et år er antallet af udlændinge på starthjælp faldet med en tredjedel.

»Vi er blevet meget bedre til at sikre, at dem, der kommer til Danmark i dag, meget hurtigt bliver selvforsørgende og kommer ud på arbejdsmarkedet meget hurtigere, end de gjorde i gamle dage«, sagde ministeren i onsdags til TV 2.

Overføres til andre ordninger
Men bag de nye tal gemmer der sig kun en halv sandhed.

Indvandrere, der ikke har fået job efter tre års ophold i Danmark, bliver automatisk flyttet over på en anden ordning under socialloven – og her fortsætter de med at modtage den lave starthjælp.

Af de 1.000 mennesker, der i år er forsvundet fra den ene starthjælpsordning, den såkaldte introduktionsydelse, er mellem 400 og 500 flyttet videre i systemet til den næste starthjælpsordning.

Det viser beregninger, som Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har foretaget:

»Det er altså en fejlfortolkning at tro, alle 1.000 er kommet i arbejde. En stor del af dem er blot gledet over på en anden ydelse – og det ser Rikke Hvilshøj ud til helt at have glemt«, siger Finn Kenneth Hansen.

»Billig, men ikke effektivt«
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Jørgen Stamhus, er langtfra imponeret af starthjælpens effekt.

Selv om indvandrere på starthjælp er hårdt presset økonomisk – og selv om der for tiden er stor efterspørgsel efter arbejdskraft – fører det ikke til, at »overordentligt mange« indvandrere får job.

»Det er en billig ordning, men den er ikke særlig effektiv«, siger han.

Regeringen mener ellers, det er til indvandrernes eget bedste: Modtagerne af starthjælp vil finde sig et arbejde, når de bliver presset på pengepungen, har argumentet lydt, siden den omstridte starthjælpsordning blev indført i 2002.

S: Regeringen er presset
Men i en fodnote til de nye tal gøres der altså opmærksom på, at starthjælpsmodtagere efter tre år på ordningen overføres til en anden – og tilsvarende – ydelse under socialloven.

Socialdemokraterne mener, at regeringen forsøger at forskønne ordningen:

»Regeringen er presset på spørgsmålet om ulighed. Og så forsøger de at få billedet til at se bedre ud, end det faktisk er«, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.

Radikal skepsis
Også de radikales arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, er langtfra begejstret:

»Regeringen tror, at den eneste måde at føre social- og beskæftigelsespolitik på er ved at forarme folk. Og man skal ikke tage fejl: Når man er på starthjælp, har man ikke engang råd til sin telefonregning, til forsikringer eller en cykel til sit barn«, siger hun.

Det har trods adskillige forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsministeren.

Henviser til omstridt undersøgelse
Rikke Hvilshøj (V) har tidligere argumenteret for starthjælpen med henvisning til en undersøgelse fra blandt andet hendes eget ministerium.

Undersøgelsen viser, at 36 procent af indvandrere på starthjælp er selvforsørgende efter to år, mens det samme kun gælder for 27 procent af indvandrere på kontanthjælp.

Da tallene sidste år blev offentliggjort, understregede forfatterne bag undersøgelsen imidlertid, at tallene ikke viser, om indvandrerne har fået job. De kan lige så vel være på SU – eller helt have mistet retten til at få økonomisk hjælp.