Annonce
Annonce
Danmark 1. okt. 2006 KL. 17.54 opdateret 1. okt. 2006 KL. 19.16

Asylansøgere i fængsel begår oftere selvmord

Det er et voldsomt og ubehageligt tal, der burde vække til eftertanke, mener Røde Kors.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fem fængslede asylansøgere har siden 2001 taget deres eget liv.

Det svarer til 15 procent af samtlige selvmord i danske fængsler i perioden 2001-2005, selv om asylansøgere kun udgør en ubetydelig del af de indsatte.

»Det lyder forfærdeligt, at så mange vælger den løsning. Det er et voldsomt og ubehageligt tal, der burde give stof til eftertanke«, siger lederen af asylafdelingen i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz.

Tallene fremgår af et svar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til Folketingets udvalg for flygtninge, indvandrere og integration.

Dommer har vurderet alle tilfælde
Rikke Hvilshøj siger til Politiken.dk, at man fra politisk hold har været opmærksom på risikoen, når asylansøgere placeres i fængsel.

»Det er meget tragisk, når et menneske vælger at begå selvmord. Men der er foregået en vurdering i hver situation, og en dommer har været involveret i alle placeringer af asylansøgere i fængslet. Og jeg har tillid til, at Kriminalforsorgen er istand til at varetage opgaven forsvarligt«, siger integrationsministeren.

Rikke Hvilshøj henviser derudover til Kriminalforsorgen, der har ansvaret for kontrollen med de indsatte.

Væsentlig andel
Jørgen Chemnitz er bekymret over, at asylansøgere står for så væsentlig en andel af selvmordene i de danske fængsler.

»Det bør undersøges, hvilke forhold der gjorde sig gældende for den enkelte - om de for eksempel var psykisk syge«, siger lederen af Røde Kors' asylafdeling.

Det fremgår ikke af integrationsministerens svar, hvor mange asylansøgere, der har forsøgt selvmord i samme periode i de danske fængsler.

33 frihedsberøvet samtidig
Et af fængsels-selvmordene blev begået af en såkaldt ikke-kriminel asylansøger, der havde fået afslag på asyl.

Fire andre selvmord blev begået af personer, som »på grund af ulovlig indrejse, ulovligt ophold eller lignende var frihedsberøvet efter udlændingeloven med henblik på udvisning«, som der står i ministersvaret.

I alt 33 asylansøgere var 30. juli i år frihedsberøvet uden at have begået kriminalitet - de 32 i Sandholm-lejren og en i Vestre Fængsel.

Ingen asylansøger har begået selvmord i et dansk fængsel i år, ifølge Kriminalforsorgen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Det arabiske oprør
13. feb. KL. 15.51

Ekspert: Danmark kan ikke gøre en forskel i Syrien

V kræver klar dansk politik om Syrien. Reelt kan vi ikke gøre noget, siger ekspert.

Musik
13. feb. KL. 15.04
Ligvogn. Her fragtes Houstons lig fra hotellet i Los Angeles til det lokale lighus. Nu får familien lige udleveret. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Whitney Houstons familie får liget udleveret

Der kan gå op til otte uger, før de sidste prøver fra obduktionen ligger klar.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe