Annonce
Annonce
Danmark 22. sep. 2007 KL. 14.27

Taxachauffør afhørt om vanvidskørsel

Politiet har afhørt en taxichauffør i sagen om vanvidskørsel, hvor en kvinde blev kørt ned på en cykelsti.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet har de seneste dage intens eftersøgt en taxachauffør, som er blevet sat i forbindelse med en voldsom nedkørsel af en kvindelig cyklist.

Nu har de afhørt den chauffør, som de opfatter som 'den mest sandsynlige' gerningsmand. Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi, Lyngby og Gentofte, Ole Hjelm.

Sagen begyndte i sidste uge, da en 41-årig kvindelig cyklist blev kørt ned, mens hun befandt sig på cykelstien. Hun er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter med indre svære kvæstelser og kraniebrud.

Politiet anholdt den 37-årige mand, som påkørte kvinden. Men flere vidner mente, at de havde set ham køre om kap med en taxachauffør med omkring 100 kilometer i timen. Det er denne chauffør, som politiet nu mener, de har indkredset.

Mobiltelefon er sladrehank
»Chaufføren mener ikke, at han har befundet sig i området på det pågældende tidspunkt, ligesom han ikke mener, at han har bemærket en ulykke«, siger vagthavende Ole Hjelm.

Det har politiet tænkt sig at efterprøve ved hjælp af tekniske undersøgelser. Via chaufførens mobiltelefon kan de nemlig finde ud af, om han har opholdt sig i området på tidspunktet for ulykken eller ej.

Svarene på dé undersøgelser kommer i løbet af næste uge.

Junckers-reklame viste vej
Politiet kom på sporet af hyrevognschaufføren, da flere vidner bemærkede, at taxaen havde en karakteristisk reklame for gulvfirmaet Junckers på siden.

Junckers henvendte sig derefter til politiet med en fortegnelse over alle de hyrevogne, som reklamerede for dem. Siden har politiet arbejdet på at besøge samtlige selskaber og finde ud af, hvilke chauffører, som var på vagt på tidspunktet for ulykken.

På nuværende tidspunkt har politiet indsnævret efterforskningen til to vogne. Der er derfor én bil mere, som politiet mangler at få fat i. Men ifølge Ole Hjelm vil man sandsynligvis afvente de tekniske undersøgelser, før man går videre.

Efterforskningsleder og vicepolitiinspektør, Flemming Poulsen, har tidligere forsikret chaufføren om, at han nok skal blive fundet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Det arabiske oprør
13. feb. KL. 15.51

Ekspert: Danmark kan ikke gøre en forskel i Syrien

V kræver klar dansk politik om Syrien. Reelt kan vi ikke gøre noget, siger ekspert.

Musik
13. feb. KL. 15.04
Ligvogn. Her fragtes Houstons lig fra hotellet i Los Angeles til det lokale lighus. Nu får familien lige udleveret. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Whitney Houstons familie får liget udleveret

Der kan gå op til otte uger, før de sidste prøver fra obduktionen ligger klar.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe