Annonce
Annonce
Danmark 22. jan. 2008 KL. 08.05

Det offentlige dumper på digitalisering

Det står sløjt til med at få digitaliseringen af den offentlige sektor til at frigive de ønskede ressourcer, viser undersøgelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kun meget få af de mange forsøg på at forbedre effektiviteten i den offentlige sektor gennem nye digitale servicer er hidtil lykkedes tilfredsstillende.

Det viser en gennemgang af projekterne og en sammenstilling med målkravene, som Den Digitale Taskforce under Finansministeriet har foretaget, skriver Børsen Digital.

Eksempelvis var det regeringen, kommunernes og amternes målsætning, at mindst tre ud af fire af de mange digitale tiltag, som blev gennemført fra 2004 til 2006 ved udgangen af 2006 skulle frigøre ressourcer og give mere kvalitet i den service, borgerne oplever.

Erkender problem
Hvert fjerde projekt skulle ligefrem frigøre ressourcer »i høj grad«.

Det lykkedes ikke at nå. Kun 14 pct. af projekterne frigjorde ressourcer i høj grad, mens kun to ud af tre - og altså ikke tre ud af fire frigjorde ressourcer i det hele taget.

Også målene om, at de mange investeringer skulle få mindst 60 pct. af befolkningen til at bruge de digitale serviceydelser, var sat for højt, ligesom forventningen om at mindst 95 pct. af virksomhederne skulle bruge digitale offentlige serviceydelser.

Hos Finansministeriets sekretariatsfunktion Det Digitale Taskforce, erkender kontorchef, Lars Frelle-Petersen, at målene i vid omfang ikke blev nået.

»Vi gør det ret godt, men det er rigtigt, at der er rum til forbedring. Jeg havde selvfølgelig personligt et ønske om, at vi var nået længere, for man skal ikke bare sætte mål, som reelt er tomme løfter. Derfor holdt man fra politisk side længe fanen højt,« siger Lars Frelle-Petersen til Børsen Digital.

Investeringslysten mangler
Han mener forklaringen på de skuffende resultater er, at strukturreformen har fjernet investeringslysten blandt kommuner, stat og amter.

Det var også frygten, at reformen ville sætte digitaliseringen i stå, men det er først nu, vi kan se, at det rent faktisk så også blev konsekvensen,« siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge projektleder i Den Digitale Taskforce under Finansministeriet, Carsten Loesch, bør man i det fremadrettede arbejde med fortsat at digitalisere den offentlige sektor forholde sig til en lang række udfordringer, som hidtil har hæmmet udviklingen og brugen af digitale løsninger og dermed har spoleret muligheden for at hente besparelserne i hus, skriver Børsen Digital.

»Brugen af de digitale løsninger er ofte lav. Det medfører blandt andet, at potentialet for digitaliseringen ikke kan indhøstes. Der findes et stort potentiale i at få sikret implementeringen af allerede besluttede digitaliseringsprojekter. Samtidig er der mange gode ideer til helt nye digitaliseringsprojekter. Vi er således langt fra at være i mål endnu«, lyder vurderingen fra Carsten Loesch. En af forklaringerne på, hvorfor så få bruger de digitale løsninger, er ifølge Carsten Loesch, at mange slet ikke ved, de findes.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 19.38
Foto: NASSER NASSER/AP

Arabere vil lave fredsstyrke sammen med FN

Arabisk liga vil forsøge at presse FN til at skabe fælles fredsbevarende styrke.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe