Annonce
Annonce
Danmark 10. apr. 2008 KL. 11.35

Nordvest accepterer ungdomshus

Nyt bibliotek, koncertsal og ungdomshus til Københavns Nordvestkvarter. Næstformand for lokaludvalg forudser protester.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

Aftalen om ungdomshus i Nordvest

Læs hele aftalen mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Lokaludvalg her.

»Vi får tæv for dette her«.

Sådan vurderer næstformand for Bispebjerg Lokaludvalg, Jørgen Rose, at reaktionerne vil blive oven på den aftale, lokaludvalget har indgået med Københavns Kommune.

Aftalen betyder, at et nyt ungdomshus vil blive placeret på Dortheavej, men at bydelen også vil få blandt andet et nyt bibliotek, en ny, lille koncertsal og et borgerservicecenter.

Ville helst have undværet
Men selv om bydelen samlet set får flere nye kulturaktiviteter ud af aftalen, vurderer Jørgen Rose, at borgerne allerhelst helt ville have undværet Ungdomshuset i deres nabolag.

»Hvis vi havde haft en afstemning om, hvorvidt borgerne ønsker et ungdomshus på Dortheavej eller ej, var resultatet formentlig blevet et rungende nej, ligesom det gjorde, da man planlagde at placere Ungdomshuset på Frederikssundsvej«.

»Der forestår nogle hårde borgermøder. Det er klart, at vi får tæv for dette her. Borgerne er ikke særlig glade for det«.

Blev nødt til at samarbejde
Alligevel har lokaludvalget nået den bedst mulige aftale med kommunen, mener næstformanden.

»Kommunen har været i bekneb for at få placeret et ungdomshus, og der har været flertal for at lægge det i Nordvest. Hvis vi ikke samarbejdede med dem, kunne vi risikere, at de ville beslutte det hele selv og bare lave det. Så på de givne forudsætninger har vi fået lavet en god plan for området«.

Ritt er glad og tilfreds
Også politikerne i Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten, der støtter aftalen, mener, at planen er god.

»Lokaludvalget var mildest talt ikke glade for det første udkast, vi gav dem. Vi har haft et meget intensivt forhandlingsforløb med Bispebjerg Lokaludvalg, og resultatet er blevet et stort og spændende projekt for udviklingen omkring Dortheavej og i Nordvestkvarteret«, siger overborgmester Ritt Bjerregaard.

Hun kan nu formentlig se frem til at kunne lukke en sag, der har forfulgt hende, siden Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet af politiet 1. marts sidste år.

»Vi er rigtig glade for, at vi er nået så langt, og at vi er blevet enige om en plan, der giver nye og interessante muligheder for Nordvest«, siger Ritt Bjerregaard.

Skal overbevise borgerne
For lokaludvalget fortsætter arbejdet med at overbevise beboerne i Nordvest om, at den nye aftale er god. Næstformand Jørgen Rose har allerede tænkt over, hvad han skal svare de mange utilfredse borgere, der allerede ringer til ham og fylder hans e-mail-konto med vrede mail.

»Jeg vil sige, at der er truffet nogle politiske beslutninger, som vi må følge. Og selv om vi kan være bekymrede, er det forsøget værd at se, om det kan fungere, som de unge siger. Der er ikke nogen, der kan vide på forhånd, om de unge vil lave ballade herude«.

Unge skal overholde husordenen
»Men hvis de gør det, må vi bruge de midler, vi har«, siger Jørgen Rose, der hentyder til, at de unge har indgået en driftsoverenskomst med kommunen og vedtaget en husorden, der skal overholdes, hvis de skal blive i huset på Dortheavej. I den indgår blandt andet, at de skal nedsætte en dialoggruppe med naboerne.

Lokaludvalget vil holde nøje øje med, om reglerne bliver overholdt.

»Vi må samle alt, hvad der sker af uregelmæssigheder i forhold til husordenen, og så må vi se, hvad der sker«, siger Jørgen Rose.

Aftalen mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Lokaludvalg skal nu 14 dage i høring med blandt andet borgermøder og åbent hus-arrangement i det kommende ungdomshus.

Kommunen forventer, at alt kan være på plads, så Ungdomshuset kan rykke ind i lokalerne på Dortheavej 1. juli.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe