Røde Kors gør nu op med organisationens egen praksis for, hvilke asylbørn organisationen vælger at sende videre ud i folkeskolen fra asylskolen i Lynge på Sjælland.

»Tanken er, at kommunerne fremover selvstændigt skal vurdere, om børnene er parate til at komme i kommuneskole«, siger asylafdelingens leder Jørgen Chemnitz.

I øjeblikket er det sådan, at asylbørn bliver lukket ud i den almindelige folkeskole, når Røde Kors’ medarbejdere vurderer, at børnene er parate til det. Men den praksis skal ændres.

Røde Kors holder ikke på børnene
»Det er for at fjerne enhver mistanke om, at Røde Kors holder på børnene af egen interesse. Det er vi ikke enig i, at vi gør, men enhver tvivl skal fjernes«, siger Jørgen Chemnitz.

Åbningen kommer efter Politikens omtale af, hvordan en række familier i årevis har kæmpet for at få deres børn ud af asylskolen og ind i folkeskolen. Forældrene siger, at deres børn ikke trives i asylskolen. I visse tilfælde har det ført til, at forældre er gået uden om Røde Kors og direkte til kommunen eller folkeskolerne, for at få deres børn indskrevet.

Børnerådet har peget på, at Røde Kors bør vurdere, om ikke flere børn er egnet til at komme ud i den almindelige danske folkeskole, i stedet for at benytte asylafdelingens egen interne skole.

Børn ikke klar til almindelig skole
Selv siger lederen af Røde Kors’ asylskole i Lynge, Paul Karoff, at de børn, som er tilbage i asylskolerne, har så store faglige og adfærdsmæssige problemer, at de ikke er klar til at komme ud blandt danske børn i en almindelig skole.

Men Røde Kors’ nye initiativ hilses velkommen i organisationen Børns Vilkår.

»Vi vil meget gerne bakke Røde Kors op i at få vurderet asylbørnene. Det bør ikke kunne rejses mistanke om, at Røde Kors vurderer sig selv«, siger Lise Merrild fra Børns Vilkår.

Børns Vilkår krævede i går, at asylskolerne blev lukket, alene på grund af det faktum, at undervisningen ikke er kompetencegivende.

Børn er blevet indstillet til folkeskole
Ifølge Jørgen Chemnitz er asylafdelingen i Røde Kors i dialog med de seks kommuner på Sjælland, som er berørt af asylcentre. Asylchefen kan endnu ikke gå i detaljer med, hvad ordningen konkret kommer til at betyde for asylbørnene fremover.

»Vi mener, at de børn som er rede til det, er blevet indstillet til folkeskolen. Men det får vi jo at se«.

Hvordan kan det være, at I ikke har tænkt på at gøre det her tidligere?

»Fordi det er vores indtryk, at det er en ordning, der har fungeret godt og ordentligt. Men nu rejses der tvivl om det, og den tvivl ønsker vi at få fjernet«.

Kritik har »ikke været berettiget«
Synes I, at kritikken har været berettiget?

»Det synes vi bestemt ikke, at den har. Vi sætter det her i værk, for at der ikke skal være nogen tvivl om, at vi ønsker det skal være ordentligt«, siger Jørgen Chemnitz.

Politiken har den seneste uge beskrevet, hvordan færre asylansøgere i Danmark har betydet, at Røde Kors asylafdeling har mistet 800 millioner i årlig indtægt, hvilket gør det vanskeligt for Røde Kors at opretholde en omfattende asylafdeling med en mange selvstændige enheder. Hver gang Røde Kors sender en elev i folkeskolen er der således færre penge til at drive egne skoler for, da Røde Kors skal betale for alle elever, der sendes videre.

Børns Vilkår mener, at alle asylbørn bør vurderes med henblik på at finde ud af, hvilken skolegang eller hvilket specialundervisningstilbud, der er brug for.

Kommuner har tilsynspligt
Ifølge Integrationsministeriet har kommunerne tilsynspligten med asylskolerne, og derfor bør vurderingerne af asylbørnene foretages af eksempelvis kommunernes pædagogiske og psykologiske samarbejde, PPR, siger Børns Vilkår.

»Ethvert barn i den danske folkeskole gennemgår sproglige og faglige vurderinger med henblik på læse- og matematikkundskaber. Det ville være et meget godt sted at starte. Derefter kunne man så vurdere, om der er børn der har behov for specialundervisning«, siger Lise Merrild.

Børns Vilkår mener, at lovgivningen i Danmark skal ændres, så asylbørn får samme ret til undervisning, som i Sverige.

»Asylsøgende børn bør have samme rettigheder som alle andre børn har på dansk grund«, siger Lise Merrild.