Sager om administrative udvisninger skal gøres mere effektive.

Det oplyser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der vil ændre sagsbehandlingen i de omdiskuterede sager.

Sikkerhedsgodkendte advokater
Blandt andet skal det være muligt at fremlægge hemmeligt materiale fra efterretningstjenesten under lukkede retsmøder, hvor sagens hovedpersoner ikke er til stede, men hvor sikkerhedsgodkendte forsvarere kan få lov at gennemgå materialet.

Samtidigt skal det gøres muligt at afskære frihedsberøvede fra besøg og anden kontakt, der kan modvirke udvisning.

Og endelig vil ministeren gøre det muligt at benytte fodlænker for at kontrollere en mistænkts færden, hvis vedkommende har tilsidesat opholdsbetingelserne.

Tunesersag fører til lovændringer
Sagerne er en udløber af anklagerne mod en tunesisk mand, der i øjeblikket skal melde sig hver dag i asylcenteret i Sandholmlejren. Manden er mistænkt for at have planlagt et attentat på ophavsmanden til en af Muhammedtegningerne, Kurt Westergaard.

Det fik justitsministeren til at vedtage, at manden kunne udvises - en afgørelse, han indbragte for domstolen.

PET vil ikke afsløre kilder
Sagen afslørede, at det var vanskeligt at gennemføre en retssag, fordi en del af materialet mod tuneseren stammer fra Politiets Efterretningstjeneste.

Den frygtede, at det ville afsløre kilderne, hvis beviserne blev fremlagt i et åbent retsmøde.

Problemet fører nu til, at der åbnes for domstolsbehandlinger, hvor dele af bevismaterialet holdes hemmeligt. Blandt andet skal den mistænkte ikke have mulighed for at se materialet, der i stedet skal forelægges særlige forsvarsadvokater, der er sikkerhedsgodkendte af politiet.

Domstolen skal derpå tage stilling til, om betingelserne for at udvise personerne er opfyldt.

Udenlandske erfaringer inddraget
Lovforslaget ventes at blive fremsat inden sommer.

Det bygger på en betænkning om udvisning af udlændinge, der anses for at være til fare for statens sikkerhed.

Under arbejdet med at etablere den særlige domstolsbehandling har arbejdsgruppen bag betænkningen blandt andet set på, hvordan lignende sager håndteres i lande som Storbritannien, Tyskland, Sverige, Canada og Frankrig.