Annonce
Danmark 31. mar. 2009 KL. 03.00

Skoler deler svage og stærke elever

Flere folkeskoler gør op med tidligere tiders frygt for at dele eleverne i A- og B-hold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stadig flere folkeskoler indfører omfattende forsøg, hvor de deler eleverne på de ældste klassetrin i hold. Frygten for elever delt i A- og B-hold synes at være på retur.

»Bekymringen for at ende i den gammeldags niveaudeling er forældet«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), som bekræfter, at flere skoler bruger holddeling i dag end for nogle år siden.

»Og det er mit indtryk, at eleverne gerne vil have holddannelse. Så føler de, at de bliver undervist på det niveau, der passer den enkelte bedst«, siger han.

Potentiale der ikke udnyttes
Frans Ørsted Andersen, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, oplever også, at skolerne i dag bruger holddeling mere.

Men der er stadig et potentiale, som ikke udnyttes, vurderer han:

»Der er de her ideologiske filtre hele tiden, hvor man gerne vil holde fast i enhedsskolen. Men man behøver ikke være sammen i alle timer og alle aktiviteter«.

De ældste forsvinder til private skoler
På Lykkebo Skole i Valby er de blevet kimet ned af henvendelser fra skoler i hele Danmark, siden de sidste år delte eleverne i 8. klasse i to hold efter indsats og engagement. Eleverne er glade for ordningen, som nu også er indført i 7.-klasserne.

»Vores kæmpe store problem, som vi deler med mange folkeskoler, er, at vi bliver ’tynde i toppen’, fordi de ældste elever forsvinder til private skoler«, siger skoleleder Martin Puggaard.

Med holddeling har Lykkebo Skole kunnet fastholde både svage og stærke elever. Holme Skole i Århus begynder efter sommer et endnu mere vidtgående forsøg.

Her vil eleverne i 8. og 9. klasse blive delt på kryds og tværs af klassetrin,

»I en typisk 9. klasse på Holme Skole er nogle elever på 5. klasses niveau, mens andre er på gymnasieniveau. Vi siger, at der skal være udfordringer for alle – også de topmotiverede elever«, fortæller skoleleder Allan Hjortshøj.

Forældres bekymring gjort til skamme
I Esbjerg har Nordvangsskolen gode erfaringer med niveaudeling i engelsk og matematik i 7. og 8. klasse.

»Nogle forældre var bekymrede, men det er gjort til skamme nu. Børnene ved jo godt selv, hvilket niveau de er på. De føler sig ikke dumme ved at være på et hold med elever med samme niveau, og de giver selv udtryk for, at det er godt«, fortæller skoleinspektør Torben Mørup.

Folkeskoleloven tillader at niveaudele eleverne. Fra 1. til 7. klasse må der dog kun undervises holddelt i korte perioder. I de ældste klasser skal mindst halvdelen af undervisningen foregå i klassen.

Socialdemokraterne er imod
Formand for Skolelederne, Anders Balle, opfordrer til at bruge mere holddeling. Han er ikke bekymret for, at folkeskolen vil blive opdelt i et A- og B-hold.

»Eleverne vil føle, at de bliver undervist på et niveau, der passer til dem. Samtidig vil undervisningen blive mere nærværende for dem«, siger Anders Balle.

Bertel Haarder mener, at holddelingsreglerne, der senest blev lempet i 2003, fortsat bruges for lidt.

Han ser derfor ikke grund til at lempe reglerne. De konservative vil gerne åbne for omfattende niveaudeling på de ældste klassetrin. Socialdemokraternes Christine Antorini er imod:

»Min skepsis går på, at der bliver så meget holddeling, at vi i realiteten får A- og B-klasser og dermed vender tilbage til den gamle niveaudelte skole«, siger hun.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe