Annonce
Annonce
Danmark 14. apr. 2009 KL. 16.54

Forældre forstår ikke symboler for bandeord og sex

Voksne formår ikke at afkode ikoner, der indikerer voldsomme scener i computerspil til børn. Nye mærkninger på vej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad er PEGI?

PEGI-aldersmærkningssystemet (Pan-European Game Information) blev oprettet for at hjælpe europæiske forældre med at træffe informerede beslutninger i forbindelse med køb af computerspil, der matcher den alder, barnet har.

Mærkningen på for- eller bagsiden af emballagen af et spil viser, at det egner sig til en bestemt aldersgruppe. Det vil sige, at et spil mærket 7+ kun egner sig til børn i alderen fra syv år og opefter, mens et spil mærket 18+ kun egner sig til voksne i alderen fra atten år og opefter.

Mærkningen er opdelt i aldersgrupperne: 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+.

Du kan dog ikke være sikker på, at et barn på 3 år spille et 3+ spil, for mærkningen fortæller ikke hvor svært det er, men om det virker skræmmende.


Det blev lanceret i foråret 2003, hvor en række nationale aldersmærkningssystemer blev erstattet af ét system, som anvendes i det meste af Europa.

Kilde: Pan-European Game Information

Der findes små symboler for både stødende sprog, diskrimination, stoffer, sex, vold og skræmmende scener på computerspil til børn.

Ikonerne skal advare forældre om indholdet af spillene.

Men børnenes forældre kan ikke finde ud af afkode ikonerne. De fatter heller ikke aldersmærkningen med et tal på, hvor gammelt et barn skal være, før de spiller det pågældende spil på computeren.

70 procent af dem forstår ikke symbolet for 'skræmmende', mens 63 procent ikke forstår 'diskrimination'. Over halvdelen af de voksne kan heller ikke forstå advarslen for, at deres børn kan støde på narko, massive øretæver og slang, der ligger langt fra kammertonen, i spillene.

Mærkningen bliver skåret ud i pap
Det viser en ny undersøgelse om børn og unges vaner med computerspil.

1.435 forældre med børn mellem tre og atten år har medvirket i undersøgelsen, som Interresearch har foretaget for Multimedieforeningen, der er brancheorganisationen for computerspilsproducenterne.

Mærkningen opdateres nu, så den bliver mere tydelig.

Indkøbskurvene bugner af spil
Det er formand for Medierådet for Børn og Unge Birgitte Holm Sørensen glad for, for hun mener, at det er tiltrængt med en revision af symbolerne.

»Tit går det hurtigt, når man står der med indkøbsvognen lørdag formiddag, derfor skal symbolerne kunne skabe et hurtigt overblik på computerspillene«, siger Birgitte Holm Sørensen, der til dagligt er professor ved Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Og spillene fylder godt i vores indkøbskurve. Computerspilsbranchen kunne sidste år bryste sig af en fremgang på 15 procent i forhold til året før. Det betyder over 200.000 flere solgte spil. I 2008 blev der solgt for over 900 millioner kroner computerspil herhjemme.

Få håndhæver aldersgrænsen
Selv om forældrene er særlig gode til at fatte mærkningerne på computerspillene, så har langt de fleste en holdning til, hvad deres børn må spille.

71 procent vurderer fra spil til spil - uanset aldersmærke - om det er et spil, de vil have, at barnet underholder sig med. Kun syv procent vurderer spillet ved at håndhæve aldersgrænsen.

»Det er nyt, at forældrene er begyndt at vurdere, om et spil er noget for deres børn. Og at forældrene kender de spil, som børnene spiller. Det gjorde de ikke for ti år siden. Mange forældre er selv begyndt at spille, det gør dem bedre i stand til at vurdere, om et spil er egnet til deres børn«, siger Birgitte Holm Sørensen.

Ingen regler i hvert andet hus
Formanden for Medierådet for Børn og Unge hæfter sig også ved, at forældrene lægger mere vægt på, hvor lang tid, børnene spiller end hvad, de spiller.

I hvert andet hjem har de ingen regler for børnenes brug af computer.

Ifølge den nye undersøgelse så spiller børnene faktisk ikke nær så meget, som mange af går rundt og tror. To ud af tre spiller langt under en time om dagen.

Spørg de unge selv
»Det er forældrene, der har svaret i undersøgelsen. Jeg tror, at hvis de også havde spurgt de store børn, så havde vi fået nogle mere valide tal. Børn bruger mest tid på spil, også selv om de er på de mere sociale platforme som Arto og Facebook eller på MSN. De kan også have gang i flere ting samtidig eller spille to spil ad gangen«, siger Birgitte Holm Sørensen.

Nogle forældrene er beviste om, hvor mange timer deres store poder bruger foran skærmen. For hver femte mener nemlig, at barnet spiller for meget.

»Det er en af deres måder at forbruge kultur på - ligesom bøgerne var i gamle dage«, påpeger Birgitte Holm Sørensen.

Tag en tur til middelalderen
Hun anbefaler, at de voksne provokerer børnene til at prøve nogle nye spil:

»Hvis barnet udelukkende spiller fly- eller fodboldspil, så kunne det være fint at prøve et spil, der foregår i middelalderen for at tilegne sig den historiske epoke«, siger formanden.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 19.38
Foto: NASSER NASSER/AP

Arabere vil lave fredsstyrke sammen med FN

Arabisk liga vil forsøge at presse FN til at skabe fælles fredsbevarende styrke.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe