Udlændinge bosat i Danmark skal mestre det danske sprog til fulde for at få lov til at donere blod.

Reglerne udelukker dermed tusindvis af borgere fra at hjælpe de mennesker, der ikke kan overleve uden donorblod.

Det sker, på trods af at antallet af bloddonorer er faldet med omkring 10.000 personer siden 2002. Lige nu efterlyser blodbankerne nye donorer under parolen, at det for giveren er »et lille prik i armen, men for modtageren kan det være forskellen mellem liv og død«.

Det er »fuldstændigt vanvittigt« at forhindre alle dem, der ikke taler flydende dansk, i at donere blod, siger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard fra Venstre.

Han vil have lavet loven om.

»Vi mangler jo blod, så derfor er det helt forkert med så snævre regler. Statsministeren taler om globalisering, og vi skal da åbne os over for andre, vi er da ikke en flok hjemmefødninge, der kun kan bruge blod fra personer, der taler perfekt dansk«, siger han.

På jagt efter mere blod
Når en person melder sig som bloddonor, skal vedkommende gennem et detaljeret interview, der skal afklare, om hans blod er egnet til brug for andre. Interviewet foregår på dansk, og der må ikke sidde en tolk med i lokalet.

Donoren skal nemlig kunne fortælle frit om private forhold af betydning for, om han kan blive indlemmet i korpset af 230.000 bloddonorer. Det kan f.eks. være oplysninger om seksuelle aktiviteter.

LÆS OGSÅUnge vil være bloddonorer

Samtidig får han udleveret pjecer – på dansk – og lægen skal være sikker på, at den potentielle donor forstår materialet, før han bliver godkendt som donor.

»Så bør vi da oversætte spørgeskemaerne og pjecerne til engelsk«, siger Preben Rudiengaard (V), der efter sommerferien kræver sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ind i sagen.

Hvert år falder 25.000 til 30.000 donorer fra på grund af sygdom eller alder, så derfor er det afgørende hele tiden at rekruttere nye donorer, lyder det fra blodbankerne. Og her i sommerperioden er det ekstra svært at få lokket danskere til at donere blod. For nylig oplyste flere sygehuse, at de var på jagt efter mere blod til at dække behovet i sommerperioden.

Oversættelse betaler sig
Donorblod er blandt andet afgørende for at holde liv i folk, der har været udsat for alvorlige ulykker og mister litervis af blod. Et offer for knivstikkeri fik eksempelvis 46 portioner blod under operationen.

Blodet er også livsnødvendigt i forbindelse med behandling og operationer af kræft, hjerte-, kar- og lungesygdomme.

Sundhedsstyrelsenstår bag reglerne om, at bloddonorer skal tale og forstå dansk. Kontorchef Anne Mette Dons afviser, at »vi akut står og mangler blod« i Danmark. Hun vurderer derfor, at det ikke kan betale sig at bruge penge på at oversætte materialet, så udlændinge uden danskkundskaber kan afgive blod.

Kontorchefen forsvarer reglerne med, at modtagere af blod har ret til at få blod, der med sikkerhed ikke smitter dem.

»Derimod er det ikke en ret at give blod. Det er en tjeneste, man gerne vil gøre samfundet. Det er ikke et spørgsmål om liv eller død for de udlændinge, der ikke kan give blod«, siger Anne Mette Dons.