Et forbud mod bestemte hunderacer vil ikke føre til færre muskelhunde på gaderne. I praksis bliver forbuddet nemlig umuligt at håndhæve.

Den melding kommer fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD), efter at et folketingsflertal først på ugen erklærede sig parat til forbyde de omstridte hunde.

LÆS MERE Politikere vil forbyde muskelhunde

»Vi har undersøgt det i udlandet, og det er endnu ikke muligt at lave en test, der med sikkerhed kan bestemme en hunds race. Vi har det problem, at vi som dyrlæger simpelthen ikke kan se forskel på eksempelvis en pitbull- og en amerikansk staffordshireterrier«, forklarer fagpolitisk konsulent i DDD Johanne Østerby.

Kennelklub: Katastrofalt forslag
Pitbulls er ulovlige i Danmark, men de nært beslægtede amerikansk staffordshireterriere – også kaldet amstaff – er ikke. I Storbritannien har begge racer, sammen med en række andre hunderacer, af samme årsag været forbudt siden 1991.

Men loven har langtfra haft den håbede effekt, lyder det fra The Kennel Club, foreningen for britiske hundeejere.

»Det har været en katastrofe. Forbuddet har ikke haft nogen virkning overhovedet, og der er i dag mange flere pitbulls, end der var i starten af 90’erne. Når man forbyder noget, gør man det samtidig interessant for de forkerte folk. Folk som holder hund af de forkerte grunde. I dag ser vi ofte bander, der har pitbulls«, forklarer kommunikationschef Laura Vallance fra The Kennel Club.

Hvor går grænsen?
Foreningen holder på, at man skal lovgive mod hundenes adfærd, ikke mod deres race. Dyrlægeforeningen i Danmark er enig og mener, at problemerne med et raceforbud er både praktiske og etiske.

»Selv hvis vi kunne lave en sikker racetest i morgen, hvor går så grænsen? Langt de fleste muskelhunde er krydsninger mellem flere racer. Hvor meget kamphund må en fredelig familiehund indeholde?«, spørger Johanne Østerby.

LÆS OGSÅ Hundeelskere advarer mod hastværk

Også hos den danske organisation for hundeejere, Dansk Kennel Klub (DKK), finder man det urealistisk at håndhæve et forbud mod specifikke racer. Frem for alt, fordi erfaringerne fra udlandet har været dårlige. Ikke blot i England

»Flere tyske delstater har forbud mod en række hunderacer, og det har stort set ikke haft nogen virkning, fordi ejerne typisk meddeler, at deres hund er en blanding«, siger DKK’s direktør, Jens Glavind.

Udfordring til politiet
Alternativet er et typeforbud. Altså et bredt forbud mod muskel- og kamphunde, hvis det er muligt at komme med en beskrivelse, der er så klar, at ingen politibetjent er i tvivl, når vedkommende møder en hund, der passer til billedet af en kamphund.

»Det er en udfordring. Det skal gerne være sådan, at en politimand på stedet skal kunne sanktionere, når han møder en kamphund. Kan man beskrive den så præcist?«, spørger Jens Glavind.

Dyrlægerne hælder mest til, at man i stedet bruger flere penge på oplysning.

»Nye hundeejere skal vide, hvad de får mellem hænderne, og hvad de skal tage hensyn til«, siger Johanne Østerby.

Politiker står fast
Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, står imidlertid fast på kravet om et totalforbud mod farlige hunde, men afventer en betænkning fra Justitsministeriets hundeudvalg, der skal udkomme sidst på året, før han vil tage stilling til, hvilken form et forbud skal have.

»Hvis ikke vi kan racebestemme dem, må vi se, hvad vi så kan gøre. Hvis en hund viser bidskhed, og vi ikke kan racebestemme den ved hjælp af stamtavle, så må vi lade tvivlen komme sikkerheden til gode. Jeg synes også, politiet skal begynde at bruge de beføjelser, de allerede her i hundeloven«, siger Kim Andersen.

Politiet kan i dag kræve, at urolige hunde skal føres i snor eller bære mundkurv.

LÆS MERE Politiet bruger ikke hundelov