Syv ud af ti danskere har i løbet af det sidste år oplevet, at en tigger på gaden i Danmark har bedt dem om penge.

Det fremgår af en megafonmåling, som også viser, at 58 procent af danskerne mener, at antallet af tiggere er steget i løbet af de sidste fem år.

Ifølge målingen er det mennesker bosat i Københavnsområdet, der er stødt på tiggere flest gange i løbet af det sidste år, mens der er færre tiggere, jo længere man rykker vestpå i landet.

LÆS ARTIKELTiggere tjener 1.000 kr. om dagen

Tiggeri er organiseret
Der findes ingen ny oversigt over, hvor mange tiggere der er i Danmark.

Men politiinspektør på Station City i København, Mogens Lauridsen, er enig med danskerne i hovedstadsområdet i, at der er kommet flere tiggere i det københavnske gadebillede inden for de sidste fem år.

Han peger på, at tiggerne primært er udlændinge, og at deres tiggeri er organiseret.

»Efter EU blev udvidet i 2007, mærkede vi en markant tilgang af tiggere fra østeuropæiske lande. Det var primært enlige mænd fra Rumænien, Slovenien og Slovakiet«, siger Mogens Lauridsen. Antallet af tiggere i Københavnsområdet begyndte dog ifølge politiinspektøren at dale igen i slutningen af 2007, fordi de tiggende mænd rejste videre til andre lande eller begyndte at sælge ting på gaderne i stedet. Siden er det tiggeri, østeuropæerne står bag, blevet sæsonpræget, og i sommer er det især rumænske kvinder med børn, der beder om penge i København.

Faramnd holder parat i Mercedes
»De lader, som om de er ved at dø, og prøver at få det menneske, der står over for dem, til at føle, at hvis ikke de giver penge, får barnet intet at spise. De klæder sig på, som om de har det skidt. Det har nogle af dem også, men de fleste af dem har en Mercedes med farmand holdende i sidegaden«, fortæller Mogens Lauridsen.

Går til alkohol eller andet misbrug
Selv om vi ser flere tiggere i gadebilledet, vælger kun 12 procent af danskerne at lægge penge i de tiggende hænder.

Danskerne har forskellige grunde til at sige nej. 67 procent ønsker ikke at blive presset til at give penge. 4

7 procent holder på pengene, fordi de mener, at de vil gå til alkohol eller et andet misbrug, mens 33 procent mener, at det er det offentliges opgave at sørge for de svage.

LÆS ARTIKELÅrhus vil af med tiggere på gågaden

Danskerne gør det rigtige ved at sige nej, mener Mogens Lauridsen.

»Giver man penge, forstørrer man bare problemet, for så siger de udenlandske tiggere videre, at det her er et godt sted, og så kommer der endnu flere til«, siger han.

Tiggerstøtte er en bjørnetjeneste
teen Viggo Jensen, som er tidligere hjemløs og i dag sidder i Rådet for Socialt Udsatte og er med bag hjemløseavisen Hus Forbi, mener heller ikke, at man skal give penge til tiggere.

»Man gør dem en bjørnetjeneste, fordi man fastholder dem i tiggeriet, som ikke fremmer på nogen måde«, siger han.

Vi kan ikke lide at være hårdhjertede
Synspunktet bliver bakket op af Jens Aage Bjørkøe, som i 30 år har været forstander for institutionen Kofoed Skole, der hjælper arbejdsløse og socialt udstødte

»Vi kan ikke lide at være hårdhjertede og ubarmhjertige, så at give er et aflad til en selv. Men det fører til, at det tiggende menneske mister sin værdighed og ikke tvinges til at gøre noget andet«, siger Jens Aage Bjørkøe.

Forstanderen mener ligesom danskerne og Københavns Politi, at der er kommet flere tiggere til i løbet af de sidste fem år.

Flere danskere beder om penge
Men det er ikke kun tiggere fra Østeuropa, der er kommet flere af.

Antallet af danske tiggere er også steget, og det skyldes et mentalitetsskift hos nogle danskere, vurderer han.

»For et par generationer siden var der ingen tiggere, fordi det var meget uværdigt at bede om penge. For et par årtier siden var det kun junkier på Hovedbanegården, der tiggede. Men i slutningen af 90’erne kom der en ny bølge, hvor flere danskere begyndte at tigge. Min hypotese er, at det skyldes, at begreberne ære og skam er sat på spil, fordi vi har vænnet os til at modtage hjælp fra det offentlige, og af den grund er det ikke længere så uværdigt at tigge«, siger han.