Selvom det er et sjældent syn, så er chancen for en hvid jul statistisk set på sit højeste i år.

Der går nemlig 14 år mellem de hvide jule og den sidste var i 1995.

Alligevel mener Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der snarere er udsigt til en våd end en hvid jul.

»Den primære forudsætning for en hvid jul bliver gradvist mindre som følge af den globale opvarmning«, siger Martin Olesen, der er klimaformidler hos DMI.

Det bliver varmere
Han fortæller, at temperaturen i december under normale omstændigheder balancerer omkring frysepunktet.

Meteorologer definerer de ’normale omstændigheder’ ud fra gennemsnittet af de temperaturer, der har været i årene fra 1961 til 1990.

En normal december måned har derfor en gennemsnitstemperatur på 1,6 grader celcius. Men siden den globale opvarmning tog fart, er temperaturen steget. Sidste december lå den en hel grad over, nemlig på 2,6 grader.

Vi får mere regn
Og den udvikling vil fortsætte i fremtiden. DMI’s beregninger viser, at klimaforandringerne vil få de danske temperaturer til at stige med op til 4,6 grader i år 2100 i forhold til det normale.

»Det er trods alt en forudsætning, at temperaturen ligger under frysepunktet, for at det kan blive hvidt. Og hvis sandsynligheden, for at den ligger under, bliver mindre, så er sandsynligheden, for at der bliver sne, selvfølgeligt også mindre«, siger Martin Olesen, som dog ikke vil udelukke, at vi kan opleve hvide juleaftener i fremtiden.

Ligesom temperaturen stiger, gør mængden af nedbør i vinterhalvåret det også. På sigt forventer DMI, at få mellem 20 og 40 procent mere regn om vinteren.

Vi får nok en mere våd, end hvid jul, konkluderer Martin Olesen.

Hvid jul er sjælden
I Danmark har vi kun haft syv landsdækkende hvide jule siden 1915.

Chancen for sne juleaften er i al almindelighed kun syv procent, mens chancen for en grå, men mild juleaften er på 67 procent.