Helin Gagari på 21 år er i tvivl.

Hun er glad for tilbuddet om at arbejde for det Irak Center, som Politiken nu vil etablere, fordi det er lykkedes at samle 1,2 millioner kroner ind fra Politikens læsere.

Det betyder, at der kan ansættes seks personer i foreløbig et halvt år til 32.000 kroner om måneden.

LÆS MEREIrak-indsamling runder den første million kroner

Men skal hun være ærlig, vil hun hellere arbejde som frisør eller kosmetolog.

Det er ikke tilladt at uddanne sig som afvist asylansøger, men Røde Kors har en aftale med Københavns Frisør- og Kosmetologskole om, at de afviste gerne må uddanne sig der, og det har Helin gjort.

Helin må ikke arbejde
Hun har endda fået topkarakterer og afsluttede sin eksamen med at få 12 i anatomi og fysiologi. Men selv om hun har fået tilbudt flere stillinger som frisør og kosmetolog, må hun ikke arbejde, da hun er afvist asylansøger.

Derfor sidder hun denne eftermiddag på Politiken med en jobbeskrivelse foran sig og skal tage stilling til, om hun under den såkaldte beløbsordning vil arbejde for Irak Centeret med at holde foredrag på skoler og virksomheder om forholdene på asylcentrene, og om hun vil hjælpe virksomheder og andre med at få indblik i irakiske forhold.

LÆS OGSÅIrakindsamling får stor pengegave

»Det her er midlertidigt, og da jeg har været her i snart 11 år, synes jeg, det er lidt tarveligt, at jeg skal have det her tilbud. Jeg er taknemmelig for at få det, men det giver kun midlertidig opholdstilladelse, og jeg kunne lige så godt bruge de uddannelser, jeg har, og få permanent opholdstilladelse«, siger Helin, der taler og læser dansk, engelsk, kurdisk og arabisk.

Hun ved godt, at hun ikke må arbejde, og hun kender den politiske situation. Men hun mener, at hun har gjort sig fortjent til den permanente opholdsilladelse, og hun gentager igen og igen det, som for hende er indlysende.

»Når jeg har taget to uddannelser, integreret mig og taler fint dansk, hvorfor kan jeg så ikke få permanent opholdstilladelse og leve et normalt liv?«

Selvlært asylansøger
Helin har aldrig gået i dansk skole. Da regeringen for et par år siden tillod, at afviste asylbørn kunne komme i folkeskolen, var det for sent til, at hun kunne udnytte det.

Alt, hvad hun har lært, er selvlært. Derfor tror hun på, at hun kan løse de opgaver, hun vil få i Irak Centeret. Foredrag på skoler og virksomheder er ikke noget problem. Hun er udadvendt og har gjort det før.

I jobbeskrivelsen er der også arbejdsopgaver, som hun ikke mener sig kvalificeret til at løse.

Geografien er på plads
F.eks. skal man også bidrage til, at mennesker, der ønsker at vende tilbage til Irak, får noget at vide om de støtte- og uddannelsesmuligheder, de har, og her mener hun ikke, hun har de rette erfaringer.

Det har hun til gengæld på en række andre områder, men alligevel er hun ikke sikker på, at hun vil ansættes til 32.000 kr. om måneden. For hvad hvis tilbuddet kun hjælper hende?

»Jeg vil hellere have asyl til os alle. Jeg er ikke en egoist, der kun tænker på mig selv. Hvis min familie bliver udvist, så tager jeg med dem. Vi skal bo sammen«.

LÆS OGSÅEksperter: Politikens indsamling er for ensidig

Geografisk kender hun Danmark glimrende. Da familien kom, boede de i Sandholmlejren.

Derefter blev de flyttet til Avnstrup på Midtsjælland, så til Holmegaard på Langeland og så til en lejlighed i Rudkøbing. Men den måtte de ikke bo i, og så røg de tilbage til Holmegaard og derefter til et flygtningecenter i Hjallese på Fyn.

Så var det igen Sandholm, indtil de blev flyttet til Avnstrup. For halvandet år siden tillod regeringen så, at børnefamilierne kunne flytte ud af asylcentrene, og nu bor Helin med tre søskende og sine forældre i Osted på Midtsjælland.

»Det er dejligt at bo i huset, men samtidig er vi bange for at blive sendt ud«.

Smil er også en facade
Helin er ét stort omvandrende kønt og bredt smil, og det er ifølge hende selv en livsindstilling, men også en facade for at holde det hele ud.

Frygten for at blive hentet om natten er der altid. En dag kom hun hjem, og så stod der to politibetjente. Hun var overbevist om, at nu var det nu. Men hun skulle bare vidne i en sag om slagsmål på centeret i Avnstrup.

Helin sidder knap to timer på Politiken og overvejer, om hun skal skrive under. Hun vil hellere være kosmetolog, men Irak Centeret er bedre end ingenting, og efter at have hørt mere om det føler hun sig også kvalificeret.

Til sidst siger hun, at hun vil gennemgå sagen med sin far, og at hun vil svare dagen efter.

Op til Udlændingeservice
Dagen efter har Helin besluttet sig. Hendes far lod det være op til hende.

»Han sagde, at hvis det var godt for min fremtid, så skulle jeg sige ja. Advokaten har også sagt, at det ikke kan skade min og mine forældres asylsag. Så jeg vil gerne arbejde i Irak Centeret, fordi jeg ikke har andre muligheder. Hvis jeg tager den her chance, kan regeringen måske se, at vi virkelig gerne vil arbejde og betale vores skat«.

Nu har hun skrevet under, og ansøgningerne er sendt af sted.

LÆS OGSÅIrak Centerets ansøgninger er sendt

Herefter er det op til Udlændingeservice, om de vil acceptere Irak Centeret som et reelt center og de ansatte som personer, der kan bidrage med reel viden i reelle stillinger.

Siger Udlændingeservice ja og giver de afviste irakere midlertidig opholds- og arbejdstilladelse, vil Centeret blive oprettet. Siger de nej, vil den million, der indtil nu er indsamlet, gå til irakere, som bliver tvangsudvist.