Borgerinitiativer Kirkeasyl nedlægger sig selv.

Det bekræfter en af initiativets pressetalsmænd, Jakob Tamsmark over for politiken.dk

»Der er ikke længere nogle irakere, der sidder i en kirke. Der har været stille om os i lang tid, så nu vil vi gerne melde ud, at vi sætter et punktum«, siger Jakob Tamsmark.

Kirkeasyl har siden starten for ni måneder forsøgt at sikre ophold til afviste irakiske asylansøgere.

Der kommer en hvidbog
Men selv om borgerinitiativet forsvinder, vil initiativets asylpolitiske netværk bestå, og det vil, ifølge Jakob Tamsmark, kunne aktiveres igen.

»I løbet af foråret vil der komme en hvidbog med evalueringer og erfaringer, som man vil kunne bruge i fremtidige lignende tilfælde«, siger han.

Kirkeasyl lukker sine kampagneaktiviteter, sit sekretariat og sin pressetjeneste.

»Der kommer ikke nye koncepter, og man kommer ikke mere til at se Kirkeasyl som et sted, hvor man kan høre om irakerne som sådan«, siger Jakob Tamsmark.

Irakeren røg ud af kirken
Kirkeasyl startede som et borgerinitiativ til støtte for afviste irakiske flygtninge, som 15. maj sidste år flyttede ind i Vor Frue Kirke i København.

Irakerne ønskede at undgå udvisningen og ville vække opmærksomhed omkring deres sag.

Kort efter flyttede den irakiske gruppe til Brorsons Kirke på Nørrebro, hvorfra de under yderst dramatiske omstændigheder blev sat ud af politiet natten til 13. august.

Udvisningen efter rydningen omfattede i alt 22 mænd.

Flere tusinde støtter initiativet
Inden det kom så vidt, voksede Kirkeasyl til et landsdækkende initiativ med 4-600 frivillige, lokalafdelinger i byer i Danmark samt en Facebook-gruppe med 25.000 medlemmer.

»Jeg begyndte selv fredag 15. maj, da irakerne gik ind i Frue Kirke. Min begrundelse var, at jeg synes, at regeringens flygtninge- og udlændingepolitik har behandlet udlændinge forfærdeligt i mange år«, siger Jakob Tamsmark.

Under det lange ophold i Brorson Kirke skaffede de frivillige penge, mad og daglige fornødenheder til de omkring 70 irakere, der opholdt sig i kirken.

25.000 demonstrerede i København
Ifølge Jakob Tamsmark har Kirkeasyl været et vigtigt politisk initiativ i 2009, som blandt andet satte begrebet ’humanitært ophold’ på dagsordenen.

»Vi sagde, at der ikke var brug for særlove, som var det skræmmebillede, man fik fremmanet fra regeringen og folketingsflertallets side. Ministeren havde redskaberne til at sikre de her mennesker en anstændig fremtid«, siger han.

Efter rømningen af Brorsons Kirke samlede initiativet omkring 25.000 mennesker til en demonstration gennem København.

WEB TVSe de voldsomme billeder fra politiaktionen

»Konsekvenserne af regeringens udlændinge- og flygtningepolitik blev så klare, at de fik rigtig mange mennesker til at reagere«, siger han.

Senere lukkede myndighederne Asylbureau.

LÆS Asylvenner overvejer at trække stikket ud

LÆS OGSÅKirkeaktion giver klageregn hos politiet

»Regeringen, politiet og myndighederne har gjort alt, hvad de kunne for at spænde ben for vores arbejde. Præsten fra Brorsons kirke, Per Ramsdal, og vi er blevet hængt ud som kriminelle. Vi er blevet tævet og aflyttet af politiet, har fået beslaglagt penge og er hele vejen igennem blevet chikaneret i vores virke«, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

Der er lighed for loven
Kirkeasyl sloges især med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) om humanitært ophold til irakerne.

LÆS OGSÅ Kirkeasyl: Regeringen er ude efter os

Men ministeren afviser, at Kirkeasyl på noget tidspunkt har indgået som retskilde i ministeriets afgørelser.

»Jeg slås for det princip, jeg altid har stået for. Lighed for loven. Ingen kan mase sig frem i køen til en bedre ret ved at bruge medier eller andre pressionsmidler. Det er ikke noget, der tæller positivet i min ministertid«, siger Birthe Rønn Hornbech til politiken.dk

Det er ulykkeligt
Selv om Kirkeasyl oprindeligt krævede asyl eller humanitært opholdstilladelse til alle 282 afviste irakere i Danmark, er det kun en mindre gruppe på 25 personer, som enten har fået asyl, humanitært ophold eller genoptaget deres sager.

»Det er vi glade for. For det viser, at de her mennesker havde noget i deres sager, som berettigede dem til at blive i landet, og det har Kirkeasyl været med til at løfte«, siger Jakob Tamsmark.

»Men det er ulykkeligt, at 47 mennesker er blevet tvangsudvist til Irak«, siger han.