Klokken er 16.11 og dørene til Copenhagen Skatepark bliver åbnet for de omtrent 20 unge drenge, der har stået i støvregnen udenfor og ventet.

Mange har huer på. Endnu flere har skateboards i hånden eller spændt på tasken. Alle lægger de 50 kroner på et bord ved indgangen. Det koster det at komme ind i dag.

Copenhagen Skatepark danner ramme for en stor støttefest under navnet 'Skateistan CPH10'.

Det er en dansk gren af den frivillige organisation Skateistan, som underviser afghanske børn i Kabul i at stå på skateboard og blandt andet i fagene IT og engelsk, der står bag den store støttefest.

LÆS ARTIKEL Afghanske børn lærer at skate

Festen, der slutter klokken 04.00, skal skabe opmærksomhed omkring organisationen, og samtidig skal den samle penge ind, så Skateistan kan etablere en stor udendørs skatepark i Kabul.

Forskellige frivillige...
Tre timer tidligere åbner Copenhagen Skateparks dør for politiken.dk.

En håndfuld skatere smider skiftevis deres skateboard foran fødderne og viser et trick på det grå gulv. Et lille dusin mennesker uden skateboards er der også.

Den gråhårede Kirsty Buxbum er en af dem. Hun har stået for distribueringen af de 27 skateboards, som ligeså mange skandinaviske kunstnere har kreeret og doneret til støttefesten, og som sælges via et auktionshus.

Hun har ingen erfaring med skateboarding, men kommer fra erhvervslivet.

Hun venter på, at hun skal påbegynde et arbejde i et britisk ministerium og bruger ventetiden på det »en god ide og et godt formål«.

Andre ikke-skatere sidder foran en computer, løber rundt med røde kinder eller fylder baren op med dåseøl, Red Bull-energidrikke og spiritus.

... og trætte frivillige
»Vi forventer, at der kommer et par tusinder i løbet af aftenen, selvom det ikke ser sådan ud lige nu«, siger støttefestens initiativtager, Henrik Bjelke Hansen, der også er Skateistan repræsentant i Danmark, mens han kigger ud over parken.

LÆS OGSÅ Festguide: Vend tilbage til rave-rødderne

Han sidder i en sort lædersofa sammen med fotografen Uggi Kaldan, der kom hjem fra Kabul for to uger siden. De er begge klædt i strikketrøjer, almindelige sko og er i starten af 30'erne.

Kigger man godt efter, kan man skimte noget rødsprængt i deres øjne, og mørke, daggamle skægskubbe skyder frem på begges ansigter.

»Det er frivilligt arbejde fra alle, men det har næsten været et fuldtidsarbejde for mig de sidste tre måneder«, fortæller Henrik Bjelke Hansen, der ved siden af Skateistan studerer.

Foran de to mænd saver et par kunstnere i træ, mens en hvid hund leger roligt med en lille pige, der er gammel nok til at ligge på maven, men ikke til at gå.

De skal have glæde
Uggi Kaldan har lige været i Kabul for fjerde gang og taget billeder af Skateistans nye indendørs skatepark, der er blevet lavet af midler blandt andet fra en støttefest i København sidste år.

LÆS ARTIKEL Unge afghanske skatere får dansk hjælp

Fotografen fortæller, at hallen er oppe at køre og bliver benyttet af over 150 børn dagligt. Omkring halvdelen er gadebørn.

Selvom der også er undervisning i skateparken er det ikke et problem med gadebørnene, hvoraf mange aldrig har gået i skole, siger han.

»Det skaber en synergi effekt, hvor de kan lære af hinanden. For nogle er gode til at skate, andre er gode til engelsk«, siger Uggi Kaldan.

»Og det er jo heller ikke en konkurrent til den normale skolegang - det er et alternativ«.

»Det er faktisk bare en skole, der prøver at have så lidt som muligt at gøre med krig og våben«, fortæller han.

Hallen fyldes - festen begynder
Det er stadig lyst udenfor, og ovenlysvinduerne gør også Copenhagen Skatepark lys.

En far med et barn på armen smider penge i døren og får lov at komme ind. Tidligere fik fire drenge at vide, at hallen først ville blive åbnet klokken 16.00.

»Hvor fucking nederen«, var reaktionen, da de gik væk fra hallen igen.

Det svar vækker afghanske minder hos Uggi Kaldan.

»Det er den samme reaktion, som når børnene i Kabul får at vide, at hallen er lukket for i dag. De vil bare gerne skate«, siger han.

Imens står en tyk mand med brede bakkenbarter og en hestehale bag dj-pulten og sender musik ud gennem hallens højtalere.

Master Fatman hedder han, og det er ham der lægger den musikalske linje i starten - festen er i stilhed gået i gang.

LUFT.  Marius Martaeng hænger i luften over skaterampen i Copenhagen Skatepark. Han har stået på skateboard i 15 år. - Foto: Peter Hove Olesen.

Hvor er hængerøven?
På skateramperne kommer flere og flere mennesker til..

Hos skaterne er 90’er hip hop hængerøven, de hærdebrede bukseben og de kæmpe skatesko med sokker under flapperne blevet skiftet ud med fladere sko, smalle, beskidte cowboybukser og strikhuer.

Skaterne kører slalom mellem hinanden, men kollisioner er der ingen af.

I en stor u-formet rampe står Marius Martaeng - mest for sig selv. Han er 35 år gammel, men giver alligevel high-fives til de 150 cm høje drenge, der ofte går forbi ham.

I hvid undertrøje og kakifarvet knickers kaster han sig ud over rampens kant, lander på sit board og dukker op på den anden side af rampen, hvor han griber boardet i luften, placerer det under fødderne igen - stadig i luften - og kører ned ad rampen igen.

»Jeg synes, det er et rigtig godt arrangement. Det er fedt, at børn der i forvejen har det svært, får muligheden for at stå på skateboard, ligesom vi har herhjemme«, siger Marius Martaeng, da han er hoppet af boardet og sætter sig på toppen af rampen igen.

I aften skal han hjem til sin familie, og lader »de unge« feste løs i skateparken. En fest, der er i gang og forsætter natten lang.

I morgen er det klart, om Kabul snart bliver en udendørs skatepark rigere eller ej.