Familiestyrelsen ved ikke, hvilket ben de skal stå på i faderskabssager, hvor kvinder er blevet insemineret med åben donorsæd fra landets sædbanker.

Tilbuddet om åben donorsæd fra sædbankerne betyder, at barnet har mulighed for at få kontakt med donor, når barnet fylder 18 år, hvis det ønsker det.

Forældrene kender ikke donorens identitet.

SKRIV Skal donorbørn kunne finde deres fædre?

Ifølge sædbanken Nordic Cryobank ligger der tre enslydende byretsafgørelser i faderskabssager med åben donor.

Afgørelserne fastslår, at donor ikke kan identificeres og dermed ikke dømmes som far.

Alligevel har Familiestyrelsen fortsat ikke en fast praksis for, hvordan de sagsbehandler sagerne.

Homoseksuelle i klemme
Det betyder, at medmoderen i lesbiske par, hvor den ene kvinde er insemineret med åben donorsæd, ofte kommmer i klemme i systemet, da deres sag ligger i Familiestyrelsen og venter.

LÆS ARTIKEL Lesbiske snydes for forældreorlov

Da medmoderen ikke kan få fælles forældremyndighed over barnet før faderskabssagen er afgjort - og en stedbarnsadaption kan gå i gang - snydes medmoderen ofte for forældreorlov og rettigheder over barnet, når det er født.

Praksis i faderskabssager, hvor donor er anonym ligger derimod fast. Her henlægger statsforvaltningerne automatisk sagerne, fordi sæddonor ikke kan idømmes som far.

Uens praksis
De tre byretsafgørelserne er faldet i 2008 og 2009.

De drejer sig ifølge Peter Bower, der er direktør i Nordic Cryobank om tre kvinder, der er blevet insemineret med åben donorsæd købt i hans sædbank.

De to danske sædbanker Cryos og Nordic Cryobank har tilbudt åben donorsæd siden 2006, og det er især populært blandt enlige og lesbiske kvinder.

De to sædbanker skønner, at der er sat omkring 1.000 børn i verden med åben donor fra deres sæddepoter.

Mangler vejledning
De tre faderskabssager blev ført ved byretterne i henholdsvis Århus, Næstved og Nykøbing Falster og blev alle henlagt med henvisning til, at donor ikke kunne identificeres og dermed ikke dømmes som far.

Det bekræfter Peter Bower, der er i besiddelse af de tre afgørelser.

Alligevel har Familiestyrelsen ikke udsendt en vejledning til landets statsforvaltninger om, hvordan de skal sagsbehandle faderskabssager, hvor donor er åben.

Familiestyrelse tænker
Familiestyrelsens direktør Dorrit Sylvester Nielsen ønsker ikke at stille op til interview om problemstillingen.

Det eneste hun vil sige, er følgende skriftlige kommentar til Familiestyrelsens manglende vejledning på området:

»Udviklingen med de mange oplysninger om sæddonorerne gør, at man kan stille spørgsmålstegn ved disses anonymitet. Vi overvejer derfor lige nu, om reglerne om behandling af faderskabssager passer til denne udvikling. Vi er meget opmærksomme på behovet for en hurtig afklaring heraf. De konkrete faderskabssager prioriteres højt både i statsforvaltningerne og i Familiestyrelsen«.

Misforstået præmis
Ifølge politiken.dk's oplysninger kender Familiestyrelsen godt til de tre sager, der er blevet henlagt af byretter i Næstved, Århus og Nykøbing Falster.

Styrelsen har forstået indholdet i to af sagerne ved, at donor har ret til at fortryde kontakt med barnet, når barnet bliver 18 år. Det er ifølge Peter Bower, der har lavet kontrakten mellem donor og de inseminerede kvinder forkert.

»Vi har aldrig tilbudt åben donorsæd, hvor donor kunne fortryde kontakten med barnet, når det fylder 18 år«, siger han.

Få det fra hestens mund
I den tredje afgørelse har Familiestyrelsen efter politiken.dk's oplysninger til gengæld tolket kontrakten mellem donor og den inseminerede kvinde på den måde, den skal tolkes.

Detvil sige, at donor forpligter sig til kontakt, hvis barnet ønsker det, efter barnet er fyldt 18 år.

Direktør for Nordic Cryobank undrer sig over Familiestyrelsens tolkning af de to sager, og han kan ikke forstå, at styrelsen ikke bare har taget kontakt til ham for at finde ud af, hvad der ligger i sædbankernes aftale med donor.

»Jeg forstår ikke, hvorfor Familiestyrelsen ikke har rettet henvendelse til os for at få vished for, hvad vi tilbyder. Det er jo os der indgår kontrakten med donor, så det ville være naturligt at kontakte os«, siger han.

Få sager
Peter Bower undrer siog over, at Familiestyrelsen ikke har udvist større interesse i at få klarhed på området.

»Det virker underligt, at der ud af hundredevis af behandlede og fødte børn, kun har været tre byretssager på fire år«

Efter politiken.dk's henvendelse til Familiestyrelsen har de rettet henvendelse til Nordic Cryobank for at indhente informationer, om en sag med åben donation.