Det kan virke krænkende for mennesker, der ikke er medlemmer af folkekirken, når fødsler fortsat registreres på kirkekontorerne.

Det vurderer Mandana Zarrehparvar, der er chefkonsulent for ligebehandling og mangfoldighed i Institut for Menneskerettigheder.

Folketinget besluttede i går at ændre fødselsregistreringerne, så nybagte forældre ikke længere er tvunget til at henvende sig på det lokale fødselskontor for at anmelde fødslen. I stedet får kirkekontoret direkte besked fra jordemoderen, når hun indtaster informationerne i cpr-registeret.

KIRKE.  Folkekirken administerer fortsat fødselsanmeldelser i navnebøgerne på kirkekontorerne, selv om forældre ikke længere skal henvende sig i kirkekontorerne for at meddele familieforøgelser.LÆS OGSÅNu slipper nybagte forældre for kirken

»Hvorfor vælger man ikke en mere sekulær metode og registrerer fødslerne i folkeregisteret, sådan som man gør det i Sønderjylland?«, spørger hun.

Syd for Kongeåen indblandes kirken ikke i fødselsregistreringerne - en reminiscens fra områdets tid under tysk overherredømme i årene frem til 1920.

Den omstændighed, at barnets navn føres i bøger, der administreres af Folkekirken, kan efter Mandana Zarrehparvar vurdering virke stødende på mennesker fra andre trossamfund.

»Der er nogle troende og ateister, der kan opleve det som en krænkelse«, forklarer hun.

DOKUMENTATIONLæs om lovændringen på Folketingets hjemmeside (eksternt link)

Derfor er det ikke nok at fjerne kravet om en direkte kontakt til det lokale kirkekontor, når myndighederne skal have officiel besked om en fødsel, vurderer hun.

»Det er mere principielt end som så. Men vi kan løse det på en enkel måde, så vi kommer ud over problemet«, konstaterer hun med henvisning til den sønderjyske praksis.

Lovændringen træder i kraft til efteråret.