Kathrine Schmidt Jensens mave står i en flot rund halvcirkel.

Hun er højgravid og skulle efter terminen have født hende og Natalia Biens søn for lidt over en uge siden. De to kvinder indgik registreret partnerskab i januar i år og har boet sammen som kærester i tre år

Men når barnet kommer til verden, har Natalia Bien færre rettigheder over deres søn, end alle andre har.

Søn kan møde biologisk ophav
Kathrine Schmidt Jensen og Natalia Bien valgte en såkaldt åben sæddonor til insemination, da de besluttede, at de ville stifte familie for et lille års tid siden.

Det betyder, at deres søn har mulighed for at tage kontakt til donoren, når han fylder 18 år, hvis han en dag ønsker det.

»Det har vi valgt fordi, vi gerne vil give vores søn muligheden for at møde sit biologiske ophav, hvis det viser sig at være vigtigt for ham. Vi vil gerne lade en dør stå åben, så han selv træffe beslutningen i stedet for, at vi på forhånd har truffet den for ham. Og det ville vi have gjort, hvis vi havde valgt en helt anonym donor«, siger Kathrine Schmidt Jensen.

SKRIV Skal donorbørn kunne finde deres fædre?

Men i modsætning til gifte heteroseksuelle par, som har fået et barn ved hjælp af insemination med donorsæd, skal medmoderen i homoseksuelle par stedbarnsadoptere barnet.

Først derefter kan hun få del i den fælles forældremyndighed over barnet.

Til sammenligning giver Forældreansvarsloven automatisk faderen i et heteroseksuelt par fælles forældremyndighed over deres barn fra starten. Han behøver ikke stedbarnsadoptere, selv om han ikke er biologisk far til barnet.

1.000 børn med åben sæddonor
Loven om kunstig befrugtning tillader kun lægelig inseminering med anonym sæddonor.

Men åben sæddonation har været tilgængeligt siden 2006 herhjemme og bliver insemineret på jordemoder- og fertilitetsklinikker.

De to danske sædbanker Cryos og Nordic Cryrobank vurderer, at der i øjeblikket er sat omkring 1.000 danske børn i verden med ikke-anonym sæddonation.

Ingen orlov til medmor
Men selv om det åbne donorvalg har været til stede i omkring fire år, ved Familiestyrelsen stadig ikke, hvilket ben de skal stå på, når de skal vurdere faderskabssager med åben donor.

Kathrine Schmidt Jensens faderskabssag har ligget og cirkuleret mellem statsforvaltningen Hovedstaden og Familiestyrelsen siden januar.

Før faderskabssagen er henlagt, som det er normal praksis i donor-sager, kan Natalia Bien ikke stedbarnsadoptere deres barn.

Det betyder, at hun ingen rettigheder har over for sin søn, og hun bliver snydt for de 12 ugers forældreorlov, som hun ellers havde planlagt at afholde.

I stedet må hun tage til takke med de to ugers orlov, som hun har til rådighed som registret partner i forbindelse med fødslen – den såkaldte fædreorlov.

Vil kun barnet det bedste
Parret har forståelse for, at de embedsmænd, de har mødt, er nødt til at handle på systemets vegne, men alligevel er de skuffede.

»Man løber panden mod en mur og oplever at være en meget lidt indflydelsesrig brik i spillet. Alle argumenter og saglige begrundelser preller af. Det er meget frustrerende«, siger Natalia Bien.

I kunne jo have valgt at tage en anonym donor og derved have undgået alt det her. Er det ikke rimeligt nok, at man må forberede sig på en længere og mere kompliceret proces, når man bevæger sig uden for lovgivningen?

»Nej, det synes jeg ikke. Det afgørende i denne her sag – ligesom i sager med anonyme donorer – er, at det er for barnets bedste at anerkende de retmæssige forældre. Donor ønsker ikke at være forælder til barnet. Donoren er ikke en far, og det kan der altså ikke være nogen tvivl om«.

»Vi valgt en åben donor af hensyn til vores barn for at give ham nogle flere muligheder – og de muligheder synes jeg også systemet burde støtte op om«, siger Natalia Bien.