Annonce
Danmark 18. mar. 2010 KL. 03.00

Hver sjette kommune er under opsyn

17 kommuner har så dårlig økonomi, at staten kræver svar om situationen. Kommunerne varsler besparelser.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ældre, skoler og daginstitutioner kommer under sparekniven, når en lang række kommuner skal rette op på deres historisk dårlige økonomiske tilstand.

Det mener eksperter og Kommunernes Landsforening, KL, efter at nye tal afslører et rekordstort antal kommuner i økonomiske problemer.

Som hovedregel skal kommunerne have 1.000 kroner i kommunekassen per borger, men i 2009 levede 17 kommuner ikke op til det krav, viser tal fra Indenrigsministeriet.

Forsker: Bekymrende
I 2008 var kun otte kommuner i samme situation, og så sent som i 2005 fandtes der slet ingen kommuner, der kæmpede så hårdt med økonomien.

Det er bekymrende, mener kommunalforsker Roger Buch.

»Kommunerne vil i yderste konsekvens opleve, at de har en embedsmand fra Indenrigsministeriet siddende på skulderen og bliver tvunget til at bruge grovfilen på velfærdsopgaver. Det vil komme til at gøre ondt på borgerne«, siger han.

LÆS OGSÅKL-formand: Forringelser kommer til at gøre ondt

Roger Buch peger på, at besparelser er den eneste vej ud af kommunernes økonomiske problemer.

»Tidligere har nogle kommuner tjent mange penge på salg af byggegrunde, men det salg er gået helt i stå. Skattestoppet låser skatteindtægterne, og der er begrænset mulighed for brugerbetaling. Indtægtssiden er låst«, påpeger han.

»Eneste anden mulighed er besparelser, og for at det skal hjælpe markant på økonomien, skal store udgiftsområder som skole-, ældre- og daginstitutionsområdet rammes«, siger forskeren.

En opfattelse, der deles af KL.

»Der er tale om en stor udfordring for nogle kommuner. Udviklingen er præget af krisen, hvor indtægter fra jordsalg falder, mens udgifter til for eksempel overførselsindkomster stiger«, siger cheføkonom i KL Jan Olsen.

S vil åbne for lån
Regeringen har varslet nulvækst i kommunerne allerede fra næste år.

Tilskuddet fra staten vil følge pris- og lønudviklingen, men der er ingen ekstra penge til kommunerne.

LÆS OGSÅHjort: Vi mangler 31 milliarder

Det kan presse de hårdtramte kommuner yderligere, fordi der ikke er rum for uforudsete udgifter, mener KL. Regeringen mener derimod ikke, at likviditetsproblemer og nulvækst er ensbetydende med besparelser.

»Selvfølgelig er det bekymrende, når en række kommuner er nede at skrabe bunden, men kravet om nulvækst sker efter år, hvor kommunerne er blevet tildelt historisk mange penge«, siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen.

»Desuden kan kommunerne lave omstruktureringer og smartere løsninger, så nulvækst er ikke det samme som besparelser«, tilføjer han.

S: Lav lånerammer
Den model tror Socialdemokraterne ikke på.

Besparelserne vil komme, men det behøver ikke at ske ved en så hård opbremsning, som regeringen lægger op til, mener politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

»I stedet for at lave en katastrofeopbremsning burde staten lave lånerammer, så kommunerne kan låne de penge, de mangler, og betale tilbage over for eksempel tre år«, siger han.

Kassebeholdningen falder
I løbet af 2009 oplevede 41 af landets 98 kommuner, at deres kassebeholdning faldt med mindst 25 procent.

En række af kommunerne har allerede genåbnet deres budgetter for 2010 og varsler besparelser med det samme. Det gælder blandt andre i Halsnæs, Kerteminde, Silkeborg og Middelfart.

I Silkeborg har politikerne opfordret borgerne til at komme med bud på, hvor kommunen skal finde de 250 millioner kroner, der skal spares næste år.

»Vi går åbent ud og siger, at vi ikke har råd til at leve, som vi gør nu. Det betyder, at vi generelt nedsætter vores serviceniveau. Borgerne mener, at det er fuldstændig sindssygt, og mange siger: Så sæt dog skatten op«, siger borgmester Hanne Bæk Olsen (S).

»Alting går i stå«
Skatten kan borgmesteren med skattestoppet ikke sætte op, men sikkert er det, at store velfærdsområder som børnepasning, ældre og skoler ikke går uramt forbi.

Den midtjyske kommune er gået fra at have en stabil kassebeholdning på omkring 4.000 kroner per indbygger i årene 2003 til 2008 til i 2009 at være dumpet ned til 395 kroner per indbygger.

»Alting går i stå. Folk bliver afskediget, og i stedet for at betale skat skal de have understøttelse. Der er ikke længere virksomheder, som køber kommunale grunde, og der er ikke nogen, der lige skal have bygget 300 nye huse«, siger Hanne Bæk Olsen.

Smalkost i Nordsjælland
Også i Fredensborg i Nordsjælland står den på kommunal smalkost med besparelser de næste år.

»Det bliver ikke nogen nem opgave, men vi skal have set på skolestrukturen og daginstitutionerne, hvor vi formentlig får nogle større enheder, så vi kan spare nogle ressourcer på eksempelvis skoleledere«, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Fredensborg havde i 2009 en kassebeholdning på 316 kroner per indbygger. I den situation kunne det være fristende at udstykke jordlodder og sælge ud af kommunens bygninger, medgiver borgmesteren.

»Vi har nogle kommunale ejendomme, som vi ikke har sat til salg endnu, fordi markedet er dårligt. Men det er klart, at det er sølvtøjet. Det er en gangsindtægt, og så er det slut«, siger Thomas Lykke Pedersen.

Kommunernes økonomi bliver et af de store punkter på dagsordenen, når KL i dag åbner sit årlige topmøde i Aalborg.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Internationalt
13. feb. KL. 18.08
Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe