Annonce
Annonce
Danmark 18. mar. 2010 KL. 11.03

Erhvervsmand løsladt i sag om overfald på escortpige

Politiet har besluttet at løslade erhvervsmand fra Charlottenlund, før fængslingsfristen udløber.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En meget omtalt erhvervsmand fra Charlottenlund er løsladt af politiet. Han sigtes blandt andet for at have overfaldet en prostitueret, som han havde bestilt til at komme i sit hjem.

Manden blev ellers varetægtsfængslet i et grundlovsforhør 7. marts, men Nordsjællands Politi har af egen drift besluttet at sætte ham på fri fod, før fængslingsfristen udløb.

LÆS OGSÅ Rigmand sigtet for frihedsberøvelse af escortpige

Løsladelsen skete sent onsdag eftermiddag, oplyser vicepolitiinspektør Henning Svendsen.

»Det er sket efter en ny afhøring af den forurettede. Der er ikke fremkommet noget nyt, som gør, at vi skal beholde ham længere«, siger Henning Svendsen.

Fængslingen skete af hensyn til politiets efterforskning, og nu vurderer politiet altså, at han på fri fod ikke kan ødelægge opklaringsarbejdet.

Usædvanlig løsladelse
Politiet fastholder sigtelserne om frihedsberøvelse, vold og trusler mod den 30-årige prostituerede kvinde.

Mistanken går ud på, at han tilbageholdt kvinden mod hendes vilje i villaen i Charlottenlund. Hun slap fri ved at knuse en rude, da manden luftede sin hund, som havde pebet hele natten.

»Det sker ikke så frygteligt tit«, siger Henning Svendsen til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er usædvanligt, at politiet løslader sigtede før fængslingsfristens udløb i sager om vold.

Computeren undersøges
Erhvervsmanden sigtes også for at have børneporno på sin computer. Men den mistanke er ikke bekræftet. Politiets eksperter er endnu ikke færdige med undersøgelsen af maskinen, oplyser Svendsen.

Efterforskningen fortsætter, og derefter skal politiets jurister afgøre, om der er grundlag for at rejse tiltale mod den 55-årige mand.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe