Åben sæddonation vækker blandede følelser og holdninger – også i Etisk Råd.

Men siden 2005, hvor donoranonymitet sidst var oppe at vende i Etisk Råd, har den officielle holdning været, at et barn undfanget ved kunstig befrugtning bør have muligheden for at opsøge sin biologiske far.

»Vi synes, det er rimeligt, at barnet skal have muligheden for at kende sit biologiske ophav. Etisk Råd går ind for den svenske model«, siger Peder Agger, der er formand for Etisk Råd.

LÆS ARTIKEL Familiestyrelsen sylter homoseksuelles sager

I Sverige er det udelukkende tilladt at inseminere med sæd, hvor donoren har indvilliget i, at barnet kan få donorens identitet at vide, når barnet bliver 18 år.

Det sker ud fra en vurdering af, at mennesker så vidt muligt bør kende deres biologiske ophav.

Anonym insemination er derfor forbudt i Sverige.

1.000 børn med åben donor
I Danmark er lovgivningen skruet sammen med modsatte fortegn. Siden 2007 har det været tilladt for læger at inseminere kvinder med anonymt sæd.

Den danske lov om kunstig befrugtning anerkender derimod ikke inseminering med åbent sæd.

Men da der heller ikke står nogen steder, at det er forbudt at inseminere sæd fra en åben sæddonor, har jordemoder- og fertilitetsklinikker insemineret med den åbne sæd siden 2006, hvor det blev tilladt for danske sædbanker at have det på hylden.

De danske sædbanker vurderer, at omkring 1.000 børn er sat i verden i Danmark ved hjælp at åben sæddonation.

Sundhedsminister på banen
Foruden åbent donorsæd tilbyder flere sædbanker, at man kan købe sig til en række informationer om donor. Man kan høre et interview med donor, hvor han fortæller om sine værdier.

Man kan få at vide, hvilket område af verden han bor i, hvilket arbejde, han har og se et kort over hans stamtræ dog i en delvist anonymiseret form, hvor navne ikke er nævnt.

Den udvidede informationsadgang fik Etisk Råd til at sende et brev til daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i april 2009.

Her de gør opmærksom på, at de åbne donorprofiler findes, og at der også tilbydes udvidet informationsadgang om donor.

Etisk Råd spørger ministeren om, hvad han mener, der skal gøres ved, at kvinder i ikke-lægeligt regi bliver insemineret med donorsæd, hvor den inseminerede har adgang til de mange oplysninger om donor.

Etisk Råd har endnu ikke fået svar, men har rykket for det.

Ude af trit med tiden
Det kalder på en revision af området, mener fertilitetsklinikker, sædbanker og Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT).

De mener, at tiden er løbet fra lovgivningen, der bør ændres, så det bliver tilladt at inseminere både med anonymt og åbent sæd.

»Vi lever i en kompleks verden, og det med forældre og børn er en relativ kompliceret ting i dag. Åben donorsæd findes, og loven burde inkludere det«, siger Søren Laursen, der er retspolitisk talsperson i LGBT.

LÆS OGSÅ Familiestyrelsen sylter homoseksuelles sager

Lesbiske bliver ofte klemt i systemet, når de vælger en åben donor, da Familiestyrelsen ikke ved, hvordan den skal agere i faderskabssager med åben donor.

Det har konsekvenser for medmoderen, der i mange tilfælde ikke har nogle rettigheder over barnet, når det bliver født, fordi sagerne bliver trukket i langdrag.

Søren Laursen mener, at lovgivningen i højere grad burde tage hensyn til, at det både findes biologiske og sociale forældre i dag.

»I vores øjne bør man sætte det biologiske i baggrunden og se på, hvem der er de sociale forældre til barnet. Det er de sociale forældre, der skal anerkendes som forældre. Donor er bare donor, og han skal ikke være far«.

SKRIV Skal donorbørn kunne finde deres fædre?

Inseminering med åben sæd befinder sig i øjeblikket i en gråzone i forhold til loven om kunstig befrugtning.

Loven tillader, at læger inseminerer kvinder med anonymt sæd, men der står ikke noget om, at jordemoder- og fertilitetsklinikker kan inseminere med det åbne sæd, så det gør de.

Ole Schou, der er direktør i sædbanken Cryos, mener, at lovgivningen er en invitation til det grå marked:

»Vi skal åbne øjnene op for, at der er forskellige segmenter ude i samfundet. Enlige og lesbiske har nogle andre behov, og dem skal vi lytte til, og åbne op for brugen af ikke anonyme donorer. Ellers får vi bare et gråt marked og fertilitetsturisme«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra nyudnævnt indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).