Trods flere års debat om pludselige dødsfald og overmedicinering af psykisk syge på bosteder, så får de skizofrene beboere stadig en alt for ringe behandling af deres sygdom.

De får for mange forskellige slags potent hjernemedicin, psykiaterne holder ikke øje med, om pillerne virker, ligesom de afholder sig fra at overvåge, hvilke bivirkninger deres patienter oplever.

Og i langt de fleste tilfælde undlader psykiaterne også at tjekke beboernes vægt, blodtryk og andre mulige tegn på alvorlige sygdomme.

Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der slår alarm over, at bostederne og deres tilknyttede psykiatere slet ikke lever op til den bindende vejledning for behandling med hjernemedicin. Kontorchef Anne Mette Dons siger:

»Beboerne på bostederne får en dårligere behandling, end de burde. Det er ikke rimeligt over for en gruppe af samfundets svageste borgere«.

Lever 15-20 år kortere
Sundhedsstyrelsen har kulegravet journalerne på 24 patienter, der bor på bosteder for psykisk syge fordelt over hele landet.

Anledningen er de senere års afsløringer af horrible forhold på bostederne.

Medicin mod skizofreni kan have voldsomme bivirkninger. Nogle patienter tager kraftigt på i vægt, mens andre får problemer med hjertet i form af forhøjet blodtryk og i værste fald hjertestop.

Sammen med en usund livsstil er det en central forklaring på, hvorfor borgere, der lider af skizofreni, lever 15-20 år kortere end den gennemsnitlige dansker.

Halvdelen får lagt plan for behandling
Derfor er det ifølge Sundhedsstyrelsen »essentielt«, at psykiaterne tjekker beboernes helbred, inden de ordinerer medicin. Vægt, blodtryk og hjerterytme er blandt de parametre, der bør undersøges.

Men det sker ifølge rapporten »sjældent«.

Og kun halvdelen af de 24 patienter har overhovedet fået lagt en plan for deres behandling. Samtidig følger psykiaterne kun i hver fjerde sag med i, om medicinen dæmper symptomerne, og om bivirkningerne er acceptable eller for voldsomme.

En gang om året skal bivirkningerne undersøges. Men eksempelvis fik kun hver sjette patient målt sin hjerterytme årligt, mens blot hver tolvte fik målt blodsukker og fedt i blodet.

Fik mindst to antipsykotiske præparater
Endelig får patienterne for meget medicin. For at undgå at bivirkningerne løber løbsk, bør psykiaterne ifølge Sundhedsstyrelsen kun behandle deres patienter med ét antipsykotisk middel ad gangen. I nødstilfælde to.

Men 18 af de 24 beboere på bostederne fik mindst to antipsykotiske præparater. Og ni af de 18 fik tre slags stærk hjernemedicin på én gang.

»Konsekvensen for patienterne er, at risikoen for bivirkninger stiger. Og når du får så mange slags antipsykotisk medicin, kan bivirkningerne tilmed forstærke hinanden. Vi må konstatere, at det er meget svært at trænge igennem til psykiaterne og få ændret den her praksis. Det er en lang sej kamp«, siger kontorchef Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen.

Generalsekretær er stum af forundring
I foreningen Bedre Psykiatri kalder generalsekretær Thorstein Theilgaard resultaterne »dybt beskæmmende«:

»Jeg bliver stum af forundring over de her oplysninger. Vilkårene for patienter på bosteder har været heftigt debatteret i årevis, psykiaterne har haft alle muligheder for at stramme op, og alligevel kan vi nu se, at det ikke har haft nogen effekt«.

Formanden for psykiaterne i Dansk Psykiatrisk Selskab erkender problemet. Overlæge og klinikchef Anders Fink-Jensen siger, at man i nogle tilfælde godt kan argumentere for to slags antipsykotisk medicin, »men tre slags er for mange«.

Der skal strammes op
Problemet er todelt, siger han. For det første er patienterne dårlige til at drage omsorg for sig selv. For det andet giver psykiaterne dem medicin, der kan fremme livsstilssygdomme:

»Det mest alvorlige er, at vi ikke får vejet og målt disse patienter. For det er hele forudsætningen for at kunne gøre noget ved problemerne. Vi kan ikke være det bekendt, og vi skal gøre det bedre«.

Undersøgelsen viser også, at kun hver anden leder af landets bosteder og plejeboliger kender til vejledningen om antipsykotisk medicin. Her skal bostederne stramme op, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der også selv vil informere bedre.