Foto: Jacob Ehrbahn
København

Borgmester kræver svar fra Ungdomshusets bagmænd efter hærgen

Folkeoplysningsloven forbyder offentlig støtte til antidemokratiske kræfter. Derfor må fonden bag Ungdomshuset svare på, om onsdagens uro og angreb på politiet blev planlagt i huset, kræver borgmester.

København

»Er demonstrationerne og aktiviterne i går blevet planlagt i Ungdomshuset? Er det ekstremister, der kommer i huset, som har opfordret til vold og ulovligheder? I så fald er det et brud på den aftale, der er indgået. Og så skal støtten fratages og huset lukkes«.

Det mener Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), der vil afkræve ungdomshusets bagmænd en forklaring på det, der skete onsdag aften på Nørrebro.

Her gik autonome hærgende gennem bydelen under en demonstration i anledning af ti-året for rydningen af det gamle ungdomshus på Jagtvej 69.

Optoget endte ved det eksisterende ungdomshus på Dortheavej, hvorfra politiet blev angrebet og det endte med, at betjente med skjolde gik ind i ejendommen for at fjerne kasteskyts fra bygningen.

Den kommunale støtte kan være ulovlig

Carl Christian Ebbesen (DF) vil forlange en redegørelse fra Fonden for Jagtvej 69, som advokat Knud Foldschack står for.

Hvis der er dokumentation for, at de ting blev planlagt i huset, så må vi slet ikke drive det.

Ebbesen peger samtidig på, at det kan være i strid med folkeoplysningsloven, når Københavns Kommune stiller lokaler til rådighed for Ungdomshuset.

Lovændring mod antidemokrater kan stride mod Ungdomshusstøtten

Loven skal hindre, at yderligtgående og antidemokratiske kræfter får hjælp af myndighederne.

Det fremgår af den nye paragraf 4a, som Folketinget vedtog i begyndelsen af december sidste år:

  • Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne lov

»Den lovgivning blev indført for at undgå, at skatteyderbetalte bygninger stilles til rådighed for mennesker, der ikke vil overholde lovgivningen«, forklarer Carl Christian Ebbesen.

Det er ikke skatteydernes opgave at finansiere eller støtte ekstremister.

»Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er planlagt i huset. Men det må fonden redegøre for. Det vil også være relevant at spørge politiet. Hvis der er dokumentation for, at de ting blev planlagt i huset, så må vi slet ikke drive det. Så skal det have alvorlige konsekvenser«, mener borgmesteren.

DF: Skatteyderne skal ikke støtte ekstremister

Dansk Folkeparti har hele tiden været imod Københavns Kommunes støtte til det yderligtgående miljø, der blandt andet har fået et nyt ungdomshus, da det gamle blev revet ned i 2007.

»Min politiske holdning er den, at det var forkert at belønne de unge med et nyt hus, hvor det ekstreme miljø kunne fortsætte med at planlægge de aktiviteter, vi så kulminere i går på ti-årsdagen. Det er ikke skatteydernes opgave at finansiere eller støtte ekstremister«.

»Min bekymring er den, at det i virkeligheden var nogle af de gamle, garvede rotter, der var i gang i går. Det var et betændt miljø, der var på Jagtvej 69. De er blevet ti år ældre og har forhåbentlig fået sig et arbejde og en uddannelse«.

»Min frygt er, at nogle af de gamle er vendt tilbage for at prøve at motivere de unge til at optrappe og tage konflikten med samfundet og politiet i forbindelse med den her demonstration«.

Han besøgte torsdag morgen Ungdomshuset på Dortheavej for at se på stedet og finder, at »huset ikke fremstår særligt åbent«.

»Men et rødt flertal i København har vedvarende holdt hånden over de aktiviteter herude. Derfor venter jeg ikke, at huset politisk bliver lukket. Jeg forventer, at de røde partier vil fortsætte støtten.

Uroligheder på Nørrebro

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce