Det bliver op ad en ualmindelig stejl bakke, hvis regeringen skal lykkes med at overbevise støttepartiet de konservative om de spareplaner på klima- og miljøområdet, som regeringen ifølge Information har.
»Jeg synes, at det er sindssyg ærgerlig læsning, og det vidner om en regering, som ikke er speciel ambitiøs på det her område. Og som måske ikke synes, at den grønne omstilling er så vigtig. Det er en meget kortsigtet måde at se på det her på«, lyder karakteristikken fra klima- og miljøordfører Mette Abildgaard (K).


























