Annonce
Annonce
Politik

Løkke vil endnu ikke afvise lønstigninger til politikere

Statsministeren afventer kommission, før han vil erklære sig enig med sin finansordfører eller sin gruppeformand.

Jeg tror, der var meget forvirring lige præcis den dag,

Lars Løkke Rasmussen (V)

Det er endnu uvist, hvordan Venstre står i spørgsmålet om lønstigninger til folketingsspolitikere på omkring 15 pct.

Det kom frem, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag holdt pressemøde efter et regeringsseminar på Kragerup Gods.

»Det rigtigste er at det forslag er lagt på bordet og kan ses i sin helhed, inden man konkluderer på det«, svarer stasministeren med henvisning til den såkaldte Vederlagskommission

Da det i sidste uge blev lækket, at Vederlagskommissionen, der snart afleverer sine anbefalinger om nye løn- og pensionsvilkår for politikere, blandt andet arbejder med den nævnte lønstigning, har profiler fra forskellige partier været afvisende. Det gjaldt vel at mærke de partier – V, K, S, R og SF - der ellers har indgået en aftale, om de ville stemme for kommissionens samlede anbefalinger.

LÆS OGSÅNyt læk: Kommission sætter tal på politikernes løn

Aftalen rokker dog ikke på, at først SF, så de konservative og så Venstre og Socialdemokraterne - i noget, der kunne ligne et kapløb - gik ud og afviste den slags lønstigninger.

Gade og Jensen uenige

For Venstres vedkommende var dog tale om forskellige meldinger. Da SF om formiddagen den 6. januar afviste lønstigningerne, lød der først denne kommentar fra Venstres finansordfører, Jacob Jensen, der denne dag endda var vikarierende politisk ordfører for sit parti:

»Vi har det synspunkt, som vi hele tiden har haft, at vi støtter det, der kommer fra kommissionen. Det er det, der har været formålet med, at man satte uafhængige til at vurdere det her. Og derfor kan man i sit stille sind undre sig over, at SF pludselig slår op i banen og vil løbe fra den aftale, der er indgået, allerede på et tidspunkt, da tingene endnu ikke er kommet frem officielt«, siger han.

OVERBLIK:Se hvor meget politikerne tjener verden over

Et par timer senere var Venstre gruppeformand, Søren Gade, dog kommet på andre tanker og talte imod den slags stigninger.

Med andre to prominente Venstrefolk, der med få timers mellemrum sagde vidt forskellige ting.

Lars Løkke Rasmussen, hvem er du mest enig med?

»Jeg tror, der var meget forvirring lige præcis den dag, hvor – sådan som jeg kunne se det – brudstykker af et forslag, som endnu ikke er der, blev kommunikeret. Nu afventer vi simpelthen, at Vederlagskommissionen lægger sit forslag frem. Jeg tror, det sker – hvis jeg huser det rigtigt – den 18. januar. Og så er det min forventning, at når kommissionen har fremlagt sit forslag, så vil finansministeren tage en drøftelse med alle Folketingets politiske partier, inklusive så også Venstre, for at få deres reaktion på det forslag«, svarer Lars Løkke Rasmussen.

Redaktionen anbefaler

Venstremand kalder kolleger tøsedrenge efter lønlækage

Partier er flygtet fra ubetinget støtte til store lønstigninger til politikere, ministre og borgmestre.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce