Annonce
Annonce
Annonce
Politik

K kræver forbud mod burka

De konservatives nye integrationsordfører Naser Khader får opbakning fra S og DF. Venstre afviser forslaget.

Gem til liste

Afstemning

De konservatives integrationsordfører Naser Khader kræver i et nyt udspil forbud mod kvinder i burka på gader og veje. Er du enig? Bør der være forbud mod at bære burka i Danmark?
  • Ja, man skal kunne se ansigtet
  • Nej, vi skal ikke have regler for folks påklædning
  • Ved ikke
0  har stemt

De konservative vil forbyde, at personer i Danmark tildækker deres ansigter med muslimske klædedragter som burkaen og niqaben.

Forbuddet skal ifølge partiets nye integrationsordfører, Naser Khader, gælde overalt i det offentlige rum, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi vil ikke se burkaer i Danmark. Vi kan simpelt hen ikke acceptere, at nogle af vores medborgere går med ansigtet tildækket,« siger Naser Khader til avisen.

Forbuddet gælder på fortovet
Burkaen er ifølge ham udansk og kvindeundertrykkende, og derfor skal forbuddet være totalt.

Hvad folk går med inden for hjemmets fire vægge, vil partiet ikke blande sig i, men så snart en kvinde træder ud på fortovet, skal kravet være, at man kan se hendes ansigt.

Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hilser forslaget velkomment, afviser de konservatives regeringspartner, Venstre, at lovgive om folks påklædning, så længe de ikke udfylder en offentlig funktion.

»Det er for vidtgående, hvis vi skal lave regler for, hvilket tøj folk går i. Det skal selvfølgelig ikke være tilladt at gå i burka og have tildækket ansigtet, hvis man arbejder med mennesker i den offentlige sektor. Men der sætter vi grænsen,« siger politisk ordfører Peter Christensen (V), der mener, det er vigtigt, at politikerne formår at sætte grænser for politik.

LÆS OGSÅ Venstre afviser tørklædeforbud for lægdommere

»Slet ikke islamisk«
Naser Khader fastholder, at forbud er den eneste udvej, når det gælder burkaer.

»Efter min opfattelse er det slet ikke islamisk at bære den. Den nyere tids burka blev indført af Taleban, da bevægelsen kom til magten. Derfor forbinder jeg burkaen med talebanerne,« siger han.

Burkaforbuddet indgår i et integrationsudspil, som den konservative folketingsgruppe godkendte fredag. Partiet har ikke taget stilling til, hvordan overtrædelse af et burkaforbud skal straffes.

»Vi sender i første omgang et signal ved at sige, at det skal være forbudt. Så må juristerne finde ud af, hvad sanktionen skal være,« siger Naser Khader til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ Sarkozy: Burkaen ikke velkommen i Frankrig

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb