I dag er Mærsk og resten af Dansk Undergrunds Consortium (DUC) så bekymrede over økonomien i gas- og olieindustrien, at selskaberne kræver ekstra skattelettelser, hvis de skal genopbygge det centrale Tyrafelt i Nordsøen. Begrundelsen for bedre såkaldte rammevilkår er faldet i oliepriserne og mere lukrative forhold i andre lande.
Men tidligere har DUC nydt godt af indtægter fra Nordsøen, der har været langt større, end det var forudsat i det centrale politiske forlig fra 2003 om forlængelsen af konsortiets eneret til den danske undergrund.


























