Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen langer hårdt ud efter Rigsrevisionens beretning om fiskekvoter.
Foto: Ole Lind

Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen langer hårdt ud efter Rigsrevisionens beretning om fiskekvoter.

Politik

»De har grundlæggende ikke forstået det«: Professor skoser Rigsrevisionens rapport om fiskekvoter

Rigsrevisionen mangler forståelse for offentlig forvaltning, mener anerkendt forvaltningsekspert. Statsrevisorers formand medgiver, at der er noget om kritikken.

Politik

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Rigsrevisionen i sidste uge uddelte hårde øretæver til myndighedernes kontrol med fiskekvoter siden 2002.

»Rigsrevisionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har været meget kritisabel og ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få hænder«, lød det blandt andet i beretningen.

Men spørger man en af landets mest erfarne eksperter inden for offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, er Rigsrevisionen på visse stræk selv på vildspor i sin kritik.

»Helt grundlæggende kan man sige om Rigsrevisionens beretning, at den afslører en manglende forståelse og accept af den måde, man politisk og administrativt regulerer på her i landet. De har grundlæggende ikke forstået det«, siger Grønnegaard Christensen til Politiken.

Ingen firkantede regler

Han fremførte også sin kritik i en klumme i Weekendavisen i fredags, og hans hovedpointe er, at embedsmændene ikke har haft klare firkantede regler at leve op til. Han påpeger, at da man i 2002 politisk vedtog et nyt system med omsættelige fiskekvoter, var der to formål: Dels at hjælpe et trængt erhverv til højere omsætning, dels at kvoterne ikke måtte blive koncentreret på for få hænder. Men loven fastslog ikke, hvordan de to mål skulle vægtes i forhold til hinanden.

I stedet skulle det efter fiskeriloven være op til det såkaldte Udvalget for Erhvervsfiskeri at rådgive de skiftende ministre om, hvordan man levede op til lovens formål. En praksis, der ifølge Grønnegaard går igen på andre områder, når man regulerer inden for fødevaresektoren.

Derfor undrer han sig over, at Rigsrevisionen i beretningen slår ned på, at embedsmændene ikke har sat mål for, hvornår koncentrationen af kvoter vil kunne siges at være for stor. Det er nemlig ifølge ham helt i tråd med den danske forvaltningstradition på områder som dette. Et område som fiskeri er nemlig så kompliceret, at der ikke kan laves firkantede regler for eksempelvis kvoter. Og derfor var det med åbne øjne, at politikerne i 2002 lagde det i hænderne på Udvalget for Erhvervsfiskeri med blandt andre repræsentanter fra fiskeribranchen at rådgive ministeren om, hvordan loven og dens hensigter blev administreret.

Skæbnens ironi at embedsmænd står for skud

»Sådan gør man på rigtig mange områder her til lands, og det kan man sige både ondt og godt om. Men hvis du har et område, som er politisk følsomt og teknisk kompliceret, så er den eneste måde at håndtere det på ved at tage kombinationen af interesser og viden, som du finder i en sektor, med ind i forvaltningen. Og det har man altså udtrykkeligt forudsat fra politisk side, men glemmer det så nu i situationen«, siger Jørgen Grønnegaard Christensen og tilføjer:

»Der, hvor skæbnens ironi kommer ind i billedet, er ved, at vi har nogle embedsmænd, der - så vidt jeg kan se - ganske loyalt har forsøgt at forvalte de aftaler, der ligger til grund for lovgivningen fra 2002 og frem til i dag. Og det bliver de så fanget i, fordi man får en Rigsrevisionsberetning, som ikke er ordentlig gennemarbejdet«.

Politiken har bedt om en kommentar til kritikken fra rigsrevisor Lone Strøm, men det er blevet afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Statsrevisorformand: Vil tage det op med Rigsrevision

Beretningen fra Rigsrevisionen fik efterfølgende de politisk udvalgte statsrevisorer til at rette en lige så skarp kritik af embedsværkets forvaltning. Kritikken fra Jørgen Grønnegaard Christensen gør dog, at formand for statsrevisorerne Peder Larsen »føler sig nødsaget til nu at tage en drøftelse med Rigsrevisionen om, hvordan de er kommet frem til det her, og hvordan de vil forholde sig til kritikken fra Jørgen Grønnegaards side«.

Allerede nu medgiver Peder Larsen dog, at Rigsrevisionen måske er for hård i sin kritik af de første 12-13 år af perioden – nemlig indtil der kom politisk stort fokus på koncentrationen af kvoter, og hvor det stod klart, at folketingsflertallet gerne ville begrænse kvoterne.

»Inden for de seneste år har der ikke været nogen tvivl om Folketingets intention. Men i forhold til perioden fra 2002 og frem til måske 2015 kunne man måske diskutere, om kritikken (fra Rigsrevisionen, red.) skulle have været en lille smule mere forbeholden«, siger Peder Larsen.

Er Rigsrevisionens beretning for hård ved embedsværket i forhold til den første, lange periode?

»Jeg vil sige, at man skal nok måle med en anden målestok de første år, end man har gjorde det seneste par år«.

For hård i kritikken af de første mange år

Hvad betyder det?

»Folketingsflertallets intention har været mere klar her de senere år end i de første mange år. Og derfor er det måske lidt forkert at måle hele perioden med den samme målestok«, svarer Peder Larsen og tilføjer om sin kommende drøftelse med Rigsrevisionen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mit gæt er er, at Rigsrevisionen bliver nødsaget til at være på nogenlunde den side, som jeg nu har skitseret over for dig. Altså at de har måske været lidt for hårde i kritikken i starten af perioden, men i slutningen af perioden synes jeg, de har godt belæg for at sige, at man (embedsværket, red.) har modarbejdet Folketingets intention«.

Sagen har blandt andet medført, at to chefembedsmænd har mistet deres stillinger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce