Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Der er mange sproglige regler og løftede pegefingre i ghettoen i ghettoen, skriver sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme om den seneste tids store samtaleemne.

Var det oprindelige Tingbjerg-folk dog bare som københavnerne fra den kreative klasse

Maja er blandt tilflytterne i Tingbjerg og bliver en slags hovedperson i serien med sine meget ligefremme bekymringer om forskelle mellem majoritets- og minoritetskultur. Foto: Per Fredrik Skiöld
Maja er blandt tilflytterne i Tingbjerg og bliver en slags hovedperson i serien med sine meget ligefremme bekymringer om forskelle mellem majoritets- og minoritetskultur. Foto: Per Fredrik Skiöld
Lyt til artiklen

Et af de største samtaleemner den seneste tid har været DR-dokumentaren ’Tingbjerg-eksperimentet’. Og hvis du de seneste uger har levet under en sten, så handler dokumentaren om, at nogle unge børnefamilier fra Nørrebro er blevet udvalgt til at købe nyopførte rækkehuse til en favorabel pris i det belastede boligområde Tingbjerg i et forsøg på at prøve nye veje i kampen for at få området af ghettolisten.

Men trods alle gode intentioner vil tilflytterne egentlig bare helst være sammen med de andre nytilflyttede og forvandle Tingbjerg til et nyt Nørrebro med danseforestillinger, kaffebarer, mikrobryggerier, popup-Noma og upcyclede genbrugsbutikker. Og det til trods for, at de mennesker, der allerede bor i Tingbjerg, helst vil have så få forandringer som muligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her