Valgplakater i København. KV 2017.
Foto: Jens Dresling

Valgplakater i København. KV 2017.

Kommunalvalg

Kommunalpolitikere: Embedsmændene har fået alt for stor politisk indflydelse

Hver anden lokalpolitiker i Politikens rundspørge mener, embedsmændene er blevet for magtfulde: De styrer kommunen med teknokratsprog og skjulte indstillinger gemt i bilag.

Kommunalvalg

Kommunernes embedsmænd skriver i et »uforståeligt teknokratsprog«, som normale mennesker ikke fatter, og de »gemmer svære politiske overvejelser dybt i bilagene«, så man tror, der kun er én mulig løsning på ethvert problem. På den måde får embedsværket kommunalpolitikerne til at godkende handlingsplaner, som de folkevalgte ledere ikke forstår konsekvenserne af.

Kritikken kommer fra et bredt udsnit af kommunalpolitikere, der har deltaget i Politikens nationale rundspørge op til kommunalvalget. I alt har 1.203 lokalpolitikere svaret. Af dem er 50 procent helt eller delvist enige i, at »embedsmændene i kommunerne har for stor indflydelse på kommunalpolitiske beslutninger«.

En af kritikerne er Anne Neergaard. Hun har i 32 år siddet i byrådet for Socialdemokratiet i det, der i dag er Favrskov Kommune. I gamle dage, da kommunerne var små, kunne hun stille spørgsmål direkte til sagsbehandlerne i de enkelte sager. I dag sidder hun til møder med kommunalchefer, der som hende ikke er dybt nede i sagerne. For at finde svarene, må hun derfor sortere i uoverskuelige mængder teknisk materiale:

»Eksempelvis fik vi i foråret et kommunalplanforslag, som var 2.000 sider langt. Jeg tænkte – ’gud, hvad skal jeg dykke ned i? Jeg kan ikke nå at læse det hele’«, siger Anne Neergaard.

Hun fokuserede derfor på afsnittet om grundvand. I et bilag fandt hun en redegørelse om, at det et halvt år tidligere var besluttet at byudvikle kommunens ’nitratfølsomme arealer’, selv om der var risiko for at forurene grundvandet. Arbejdet med lokalplanerne var i gang, men Neergaard stillede en række ændringsforslag og fik presset en mindretalsudtalelse igennem. Hendes politiske holdning er, at kommunen gambler med grundvandet for at tækkes industrien.

»Om man vil bygge på de områder eller ej, er en politisk beslutning, som vælgerne bør tage stilling til. Men jeg frygter, at hvis ikke jeg havde gravet mig ned i bilagene, var beslutningen strøget igennem uden politiske anmærkninger,« siger Anne Neergaard.

»Og jeg tænker, at hvis jeg havde gravet ned et andet sted i de 2.000 sider, så havde jeg fundet noget tilsvarende. Men jeg magter ikke at gå derned. Jeg har ikke tiden til det«.

Elitens demokrati?

Hvorvidt politikerne eller embedsmændene bestemmer i kommunerne, er et spørgsmål om, hvem der udstikker retningen for velfærdsstaten. Kommunerne afholder 65,2 procent af de offentlige udgifter og beskæftiger 60 procent af de offentlige ansatte. De leverer hovedparten af velfærdsydelser, fra det sociale område til folkeskolen, integrationen, naturen og ældreplejen.

Politiken har interviewet 12 lokalpolitikere, der kan fortælle historier, som ligner den, Anne Neergaard beskriver i Favrskov. Flere oplever desuden, at embedsmændene skriver i et uforståeligt sprog. I Politikens rundspørge er 54 procent helt eller delvist enige i, at de får »mange komplekse sager, som man reelt set fagligt og/eller tidsmæssigt ikke har mulighed for at overskue«.

»Vi har et problem med teoristerne. Ikke terroristerne, forstås, men de embedsmænd, der gør alting så teoretisk, at de kan lægge enhver kommunalpolitiker ned,« siger Thorkild Gruelund. Han har i 23 år repræsenteret Konservative i Hørsholm Kommune.

»Mange af os, der ikke er hverken cand.dyt eller båt, men som kan noget fra livets skole, kan blive bange for at sige akademikerne imod«.

Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Henrik Kolind, anerkender kritikken:

»Vi har ikke for stor magt, men embedsmændene har stor magt. Hvis du laver statistik på, hvordan kommunalbestyrelser behandler sager, vil du opdage, at de indstillinger, vi laver i forvaltningen, meget ofte bliver fulgt. Og ja, vi kæmper med sproget. Men nogle gange er virkeligheden kompliceret. Milliardbudgetter, budgettilskud og udligningssystemer er svære at gøre til letfordøjeligt stof«.

Sekretariatschef i KL, Solvej Jacobsen, er enig:

»Jeg tror, utilfredsheden handler om, at politikerne udfordres på kompleksiteten, som er blevet større. De skal være tydelige i deres forventninger til forvaltningen«.

Borgmesterens mand

Andre politikere oplever, at embedsværket sjofler oppositionen. Det er virkeligheden i Vallensbæk, mener Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth. Foruden at være EU-ordfører i Folketinget sidder han også i byrådet på ottende år.

»Embedsværket er meget lydhør over for flertallets ønsker, mens vi andre kun får præsenteret én mulig løsning på et problem. Hvis embedsmændene angav flere forskellige løsninger, kunne vi diskutere os frem til mere velovervejede beslutninger«, siger han.

Samme oplevelse har Mona Madsen fra Lokallisten i Rudersdal. Men modsat sine politiske kollegaer har hun 25 års erfaring som embedsmand, senest som fritids- og kulturchef i Solrød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er, som om sagerne er skåret til, så der kun er én udgang for ræven. Vi skal bare sætte det politiske gummistempel nederst på papiret og legitimere det. Man bliver ikke populær af at sætte spørgsmålstegn ved forvaltningens overvejelser«, siger hun.

»Men som embedsmand har jeg i årevis haft det modsatte synspunkt. Vi er fagligt grundige og dybt inde i stoffet. Man kan tænke, jeg ikke må lægge for mange muligheder frem for politikerne, for så risikerer de at tage den forkerte beslutning«.

Er det et demokratisk problem, hvis embedsmænd tænker sådan?

»Ja. Men hvis det skal rettes op, kræver det, at politikerne har tid, lyst og evner til at sætte sig så grundigt ind i sagerne, at de kan tage fornuftige beslutninger. For ellers risikerer vi, at flere politiske beslutninger giver dårligere løsninger«.

Løsningsforslag

47 procent i Politikens undersøgelse ønsker et neutralt sekretariat, der kan bistå dem i komplicerede sager. Der er større uenighed om, hvorvidt lokalpolitikere skal aflønnes bedre.

»Jeg bruger 20 timer om ugen på lokalpolitik. Derfor har jeg aldrig arbejdet mere end 32 timer om ugen,« siger Anne Neergaard (S), som er arbejdsmiljøkonsulent.

»Jeg får et honorar på 120.000 kroner for mine udvalg, men samlet set falder min livsløn og pension, fordi jeg har brugt mit liv på lokalpolitik. Det er farligt, hvis vi får fuldtidspolitikere. Omvendt kommer vi ikke uden om, at vi skal have mere i løn, så vi kan afsætte mere tid til det politiske arbejde, som er blevet mere komplekst«.

Thorkild Gruelund (K) vil ikke have mere i løn:

»Det er vigtigt, at lokalpolitikere arbejder ude blandt borgerne. Og så dårligt aflønnede er vi jo heller ikke«, siger han. Til gengæld mener han, at embedsmændene skal lære at tale dansk:

»De skal fremstille sagerne, så de er til at forstå ved første gennemlæsning. Det kunne de for 20 år siden. Dengang havde embedsmænd også akademisk baggrund, men de var sønner og døtre af købmænd og kroejere. De forstod at tale med sådan nogle som mig«, siger Gruelund, selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet som juletræssælger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag er akademikerne børn af akademikere. Måske er det derfor, vi andre ikke kan forstå dem«.

Direktør Henrik Kolind efterspørger en debat om fremtidens kommunaldrift:

»Spørgsmålet er, om politikerne bruger tiden rigtigt? I dag er der mange tunge og tekniske sager, som per lov skal godkendes på politisk niveau. Hvis mere blev uddelegeret til forvaltningen, kunne det frigøre tid og energi til, at politikerne kunne udvikle politik«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce