Ibrahim og lillesøsteren Özlem er født og opvokset i Danmark. Familien har fået afslag på asyl, men de kan kan ikke sendes til Irak. Situationen er fastlåst, og nu bor de i Sandholmlejren i Nordsjælland. Özlem på 9 har overtaget storebrors karatedragt og har ambitioner om at blive verdens stærkeste pige.
Foto: Jacob Ehrbahn

Ibrahim og lillesøsteren Özlem er født og opvokset i Danmark. Familien har fået afslag på asyl, men de kan kan ikke sendes til Irak. Situationen er fastlåst, og nu bor de i Sandholmlejren i Nordsjælland. Özlem på 9 har overtaget storebrors karatedragt og har ambitioner om at blive verdens stærkeste pige.

Samfund

Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år i det danske asylsystem

Ibrahim på 11 år og Özlem på 9 har levet hele deres liv i det danske asylsystem. Efter 8 år i hus er de nu tilbage i Sandholmlejren. Andre børn har boet hele livet i et asylcenter.

Samfund

For et par år siden gik Ibrahim, der snart fylder 12 år, til karate. Men han kedede sig.

»Det var hele tiden det samme. Det eneste, vi lærte, var at tælle til 4 på japansk«, siger han, mens han leger med lillesøsteren Özlem i Sandholmlejren. Så nu har Özlem arvet hans karatedragt og glæder sig til, at hun skal begynde.

Vi må gøre, hvad vi kan, for at det ikke går ud over børnene

»Jeg vil være stærk. Den stærkeste pige i hele verden«.

Det er en måned siden, de flyttede ind i Sandholmlejren i Nordsjælland efter 8 år i hus i den nærliggende by Allerød. Men udlejeren ønskede at sælge, og familien, der er afviste asylansøgere fra Irak, fik valget mellem at flytte til Jelling i Jylland, hvor de skulle bo i et hus med to andre flygtningefamilier, eller flytte i Sandholmlejren.

De valgte Sandholm, fordi børnene går på Blovstrød Skole i nærheden. Her har både børnene og forældrene en stor omgangskreds. Ibrahim har det især godt med Emil fra klassen, og når han skal fortælle, hvad han allerbedst kan lide i verden, siger han: »Skolen«.

De to søskende er ikke de eneste børn, der har tilbragt hele eller det meste af deres liv i asylsystemet. Der er ingen præcise tal for, hvor mange børn det drejer sig om, men Udlændingestyrelsens seneste tal, fra årsskiftet mellem 2016 og 2017, fortæller, at mindst 120 børn har tilbragt mere end 4 år i det danske asylsystem, og et barn som Ibrahim har været der i næsten 12 år.

ARKIVFOTO: Politiken besøgte også Ibrahim Amin og hans søster Özlem i 2008, da de var henholdsvis 2 år og 4 måneder. De blev født i Danmark, og er her fotograferet i Sandholmlejren. Siden har de boet otte år i hus, men nu skal de flytte tilbage til Sandholm.
Foto: Jacob Ehrbahn

ARKIVFOTO: Politiken besøgte også Ibrahim Amin og hans søster Özlem i 2008, da de var henholdsvis 2 år og 4 måneder. De blev født i Danmark, og er her fotograferet i Sandholmlejren. Siden har de boet otte år i hus, men nu skal de flytte tilbage til Sandholm.

Antallet kan dog være højere end 120. Røde Kors huser omkring en tredjedel af landets asylansøgerne, og her fandt man i begyndelsen af året frem til omkring 250 personer, som har opholdt sig mere end 5 år på deres centre. De øvrige asylansøgere befinder sig i centre, som drives af en række kommuner.

»Hvor mange der er børn, er ikke muligt med sikkerhed at sige. Men efter de normale beregningsmodeller vil omkring en fjerdedel af 250 flygtninge være børn. Så det vil være mellem 60 og 70 børn, der befinder sig i vores system«, siger Anne la Cour, der er chef for asylafdelingen hos Røde Kors.

Hun understreger, at tallet er usikkert. Der kan være tale om både færre og flere børn.

Planen er, at alle afviste asylfamilier med tiden skal samles i udrejsecentret Center Sjælsmark et par kilometer fra Sandholmlejren. Det blev besluttet i 2012 under den socialdemokratisk ledede regering med støtte fra Liberal Alliance og Enhedslisten, men planen er endnu ikke gennemført. Formålet er en mere målrettet indkvartering ved at samle afviste familier et sted.

Anne la Cour kalder det generelt et tilbageskridt, at de afviste familier som udgangspunkt ikke længere kan bo uden for centrene.

»Det er vores erfaring, at når familierne har boet et år på asylcenter, så daler aktivitetsniveauet«, siger hun.

»De voksne kommer ikke i skole, de deltager ikke i aktiviteterne, og de får ikke altid sendt børnene i skole. Vi må gøre, hvad vi kan, for at det ikke går ud over børnene, men det er et klart tilbageskridt«.

Nogle af børnene – som Ibrahim og Özlem – har boet skiftevis i hus og på asylcenter, mens andre som 11-årige Malak Saidi har boet hele deres liv på et asylcenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Umuligt at sende dem tilbage

Politiken skrev for nylig om Malak, der efter 11 år på Asylcenter Kongelunden på Amager flyttede med sin mor til et asylcenter ved Slagelse. For både Ibrahim, Özlem og Malak gælder, at deres forældre efter afslag på asyl nægtede at udrejse til deres hjemlande. Som årene er gået, er det blevet næsten umuligt at sende dem tilbage.

Özlem og Ibrahim er født i Danmark, og Irak kender intet til dem og vil ikke tage imod hverken dem eller deres mor.

Malaks mor er marokkaner, men Malak er reelt statsløs, og forleden sagde Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi, til Politiken.

»Som ambassadør, menneskerettighedsforkæmper og mor til tre vil det være meget vanskeligt at sende denne lille pige til Marokko. Malak er født her, hun er opvokset her, hun har sine venner her, og hun har gået i dansk skole. Hun har ikke noget marokkansk pas, hun er ikke registreret noget sted i vore papirer, og hun har aldrig været i Marokko, men har levet alle sine 11 år i Danmark«.

Risiko for varige skader

Både Ibrahim og Özlem er glade for deres skole, men det er også det eneste, der rigtig fungerer i de to børns liv. Deres mor, Howaida Rostom, der i 13 år har befundet sig i asylsystemet, er angst, depressiv og stærkt traumatiseret. Hun er netop blevet udskrevet fra den psykiatriske afdeling på Hillerød Sygehus, og af en omfattende psykolograpport fremgår det, at også børnene, der er født og opvokset i Danmark, er stærkt påvirkede af situationen.

»Ibrahim risikerer at lide varig personlighedsmæssig skade og er således truet på trivsel og udvikling, hvis ikke hans forældres belastning aftager. Ibrahims belastning påvirker ham både fysisk og psykisk som set ved hans oplevelser af konstant stressbelastning, følelse af åndenød og at få ondt i hjertet«, konkluderer rapporten, der er halvandet år gammel. Psykologen bag den opfordrer »på det kraftigste at der tages stilling til barnets tarv i familiens asylsagssammenhæng«. Det samme står der om Özlem.

Gennem årene har især Dansk Folkeparti presset på for at få hjemsendt de afviste asylansøgere, men selv om det ønske deles af et bredt flertal i Folketinget, er det ofte umuligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I øjeblikket befinder der sig ifølge Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter 949 afviste asylansøgere i aktuel udsendelsesposition. 221 af dem kan sandsynligvis udsendes uden større problemer. Men i 299 af tilfældene vurderer politiet, at der er begrænsede muligheder for at udsende dem, og i 429 tilfælde beskrives situationen som fastlåst, hvilket ifølge politiet oversættes sådan her:

»Det er som udgangspunkt ikke muligt at tvangsudsende udlændinge til det pågældende land, fordi hjemlandet ikke ønsker at samarbejde herom«.

Sådan ser det også ud for Ibrahim og Özlem. De må ikke blive i Danmark, men de kan heller ikke sendes ud til Irak. I begyndelsen af deres liv boede de i Sandholmlejren. Nu bor de her igen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce