Ordet og begrebet elite bruges i en helt almindelig magtkamp, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, der er 49, præstedatter og cand.polit.

Ordet og begrebet elite bruges i en helt almindelig magtkamp, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, der er 49, præstedatter og cand.polit.

Margrethe Vestager: 'Elite' bliver brugt som et fjendebillede

Den danske EU-kommissær ser sig ikke som en del af nogen elite. ’Elite’ er ifølge Margrethe Vestager noget lukket, og EU er mere gennemsigtigt end det danske demokrati.

Samfund

Margrethe Vestager er vant til at have magt.

Da EU’s konkurrencekommissær i juni pålagde søgemaskinegiganten Google en bøde på 18 milliarder kroner for at have misbrugt sin markedsdominans, blev hun udråbt til at være »Bruxelles ubestridte politiske dronning« af nyhedsmediet Politico.

I 2010’erne toppede hun de danske magtlister som økonomiminister og radikal leder. Nu er hun den eneste dansker på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

Jeg har fået lov til at – om man så må sige – låne magt

Men magten gør hende ikke til en del af nogen elite, mener Margrethe Vestager, der ser lukkethed som et definerende træk ved begrebet elite.

»Jeg ser mig selv som meget privilegeret. Jeg har fået lov til at – om man så må sige – låne magt i mange forskellige positioner og forhåbentlig bruge den på en måde, som kommer vores samfund til gode. Men jeg identificerer mig ikke med eliten i klassisk forstand, fordi elite for mig er noget lukket«, siger Margrethe Vestager.

Når Dansk Folkeparti og Enhedslisten og mange andre i andre lande kritiserer ’EU-eliten’, viser det ifølge Vestager, at elitestemplet i disse år bruges flittigt til at skabe fjendebilleder.

»Det afslører måske, at hele spørgsmålet om elite også er et våben i en helt almindelig magtkamp. Hvem kan vi gøre til vores foretrukne fjendebillede? Hvad kan vi profilere os op imod? Min oplevelse er ikke, at der er en EU-elite. Det er klart, at det kræver noget for eksempel at få en almindelig ansættelse i kommissionen. Så skal man være særdeles dygtig og vise, at man er det. Men det er ikke noget lukket system. Tværtimod. Det, at vi kommer fra så mange politiske kulturer, gør, at det bliver et meget åbent system, som det er meget let at få en plads i, uanset om man kommer fra et stort eller lille land og éns egen politiske baggrund«, siger Margrethe Vestager.

Er det ikke rigtigt, at den økonomiske linje i praksis lægges af en lille kreds af mennesker med den tyske kansler, Angela Merkel, i spidsen?

»Nej, det er ikke rigtigt. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg oplever det. Det er klart, at uanset hvor elitært eller lige et system er i sine ekstremer, er der nogen, der vinder personlig respekt, og som folk synes har et større ord at skulle have sagt. Men det er stadig bundet op i vores traktat og i de love, som er demokratisk vedtaget«, siger Vestager.

»Borgerne stærkeste lobby«

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, peger blandt andet på EU-traktaten, når hun kalder EU et projekt for eliten. Den forhindrer medlemslandene i at føre en uafhængig økonomisk politik, som det er sket under Grækenlands økonomiske krise, fremhæver hun. Det argument afviser Margrethe Vestager.

»Så er grundloven jo også elitær, hvis det er definitionen. Fordi det betyder jo, at Fyn ikke kan melde sig ud – eller Jylland eller Sjælland for den sags skyld. Man er forpligtet af en grundlov, der sætter rammerne for, hvad man kan, fordi vi har besluttet os for, at der er noget, der er vigtigere end den stemning eller den politiske trend, der måtte sammensætte et parlament på ethvert givet tidspunkt. Det er jo så demokratisk besluttet, at det er sådan, det skal være«, siger Margrethe Vestager.

Har man ikke en stor og stærk lobbyvirksomhed i forhold til EU?

»Jo, men den stærkeste har jo 500 millioner medlemmer. Det er borgerne i Europa. Og noget af det, der kendetegner det demokrati, vi har, det er, at det er særdeles gennemsigtigt. Adgangen til information er meget mere vidtgående i vores europæiske demokrati, end den er i nationale demokratier, også i forhold til Danmark. Det er faktisk meget let at følge med i, hvem der forsøger at gøre sine interesser gældende«, mener Margrethe Vestager.

Kommissæren giver ikke meget for elitekritikken fra Dansk Folkepartis formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, der har talt om meningsdannere på blandt andet Østerbro som ’eliten’.

»Pia Kjærsgaard beklæder kongerigets absolut fineste embede. Der findes intet finere i vores demokrati end det at være Folketingets formand. I Enhedslisten bestemmer hovedbestyrelsen, så vidt jeg forstår, hvem der skal vælges til Folketinget, med den måde, de laver deres liste på. Det gør, at nogle få mennesker kommer til at sætte en retning, og da de var parlamentarisk grundlag for S-R-SFregeringen og SR-regeringen, havde de jo en udstrakt indflydelse på, hvad der foregik«, siger Margrethe Vestager.

EU og globaliseringen

Under Thorning-regeringen fandt et billede af Danmarks økonomi- og indenrigsminister på en christianiacykel vej til udenlandske medier.

For nogle mennesker er sådan en christianiacykel markør for noget elite. Findes der sådan en kulturelite af folk med ’rigtige’ meninger?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er både-og. Nu lever og arbejder jeg i det her meget sammensatte miljø. Folk er på alle mulige forskellige måder. Så synes man noget om nogen, og noget andet om nogle andre. Det vigtigste er, hvad folk synes om sig selv. Om de synes, de er en del af noget større, eller de føler sig hævet over andre mennesker. Det er sådan set det, der er markøren, snarere end den måde, de transporterer sig på«.

Ifølge mange eksperter er det især den voksende økonomiske ulighed gennem de sidste 20-30 år, der er grobunden for megen elitemodstand. Har EU et medansvar for den?

»Både-og. Jeg tror, jeg er nødt til at nuancere det, for hvis man for eksempel ser på udviklingen i Danmark over de sidste 30 år, er det blevet mere ulige, men det er stadig marginalt, for det et af de mest lige lande i hele verden«, siger Margrethe Vestager.

Når der alligevel er en elitekritik i Danmark, er det ifølge Vestager tegn på, at begrebet også bare bliver brugt i en magtkamp.

»Der er nogen, der skal finde noget at profilere sig op imod, så de selv ser mindre elitære ud, om jeg så må sige«, siger hun.

EU-kommissæren medgiver, at EU ikke har været gode nok til at modvirke, at nogle europæere har tabt ved globaliseringen, mens andre har vundet.

»Nej, det tror jeg ikke, og det ser meget forskelligt ud fra det ene land til det andet land. I nogle af de lande, som er kommet med i de sidste 10-15 år, er velstandsstigningen måske mere jævnt fordelt, fordi de kom fra et meget svagere økonomisk grundlag. I andre lande har velstandsudviklingen været meget skæv. Jeg tror ikke så meget, det handler om kun at omfordele økonomiske ressourcer. Det handler også om at sørge for, at der er en fordeling af de muligheder, der kommer ved at være et globaliseret samfund, så man kan tage del i det, i stedet for at føle, at éns samfund er blevet til en virksomhed og ’jeg er blevet fyret undervejs’«, siger hun.

Fællesskabets styrke

Er dine monopolbøder til for eksempel Google også en lejlighed for kommissionen til at vise, at man er på den almindelige borgers side mod mastodonterne?

»Det er jo ikke noget, vi har valgt. Der skal være en sag. Og den skal jo kunne bevises. Den skal jo holde i retten, om man så må sige. Men for mig er det vigtigt at fortælle historien om, at det er det, vi kan gøre i fællesskab. Når vi håndhæver lovgivningen i fællesskab, har vi faktisk styrken også til at sætte foden ned, når gigantiske virksomheder gør noget, som er ulovligt, og som gør, at vi som forbrugere ikke har fordelen ved konkurrence«, siger konkurrencekommissæren.

Den mangeårige danske politiker ser den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron, og hans nye tilgang som en del af løsningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han gør tingene på en anderledes måde. Når han siger, at halvdelen af de kandidater, der stiller op for La République en marche, skal være kvinder, halvdelen skal være folk, der ikke har haft en politisk karriere før, så er det sådan, listen kommer til at se ud. Da der var en usikkerhed om, hvorvidt nogle af hans ministre havde efterlevet reglerne, gik de straks af i stedet for lige at blive hængende lidt. Den der konsekvens. Hvis man oplever sammenspisthed eller korruption eller rygklapperi, og man selv ikke ved, hvad man skal gøre for at ændre sin egen situation og sine børns situation, bliver man først frustreret, og så bliver man vred«, siger Vestager.

Pia Kjærsgaard glæder sig over, at der er begyndt at være mere respekt for politikertyper, der er umiddelbare fremfor at gå på mediekurser.

Ifølge Margrethe Vestager skal politikere vise omverdenen, hvem de er, men umiddelbarhed kan være både godt og skidt, mener hun:

»Meget af den meget direkte kommunikation, som du taler om, bygger på fjendebilleder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce