Før bibliotekarer, fagudvalg og konsulenter bestiller nye undervisningsbøger hjem til deres uddannelser, bør de overveje, hvordan bøgerne fremstiller kønsroller.
Det mener Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, der konkret foreslår, at det i bekendtgørelser skal fremgå, at alt undervisningsmateriale skal ligestillingsvurderes.



























