Brok over folkeskolereformen i offentligheden fra lærernes side må stoppe. Sådan lyder det fra Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, en landsforening for forældre i folkeskolen.
»Lærerne siger: 'Politikerne ødelægger skolen'. Jeg siger: 'Nej, skolereformen er ikke en ødelæggelse, det er en ændring'. Der er et politisk flertal bag reformen, og sådan er det. Det skal lærerne og alle vi andre acceptere«, siger hun i et interview med Politiken .


























