»Hold hinanden i hånden, I skal hjælpe hinanden«, råber Gabrielle Bernburg ud i festsalen til de knap 40 elever, der står i fire rundkredse med hinanden i hænderne.
I anledningen af fastelavn er de i gang med et stjerneløb, hvor eleverne fra 3. til 5. klasse skal lave forskellige samarbejdsøvelser. I festsalen konkurrerer de i hold om, hvem der kan stå længst på et ben. Efter de første runder er rekorden 12 minutter, men i rundkredsen i det fjerneste hjørne, hvor Ida fra 4.A står på et ben iført en kæmpe lyserød pakke, er kampånden in takt. Selv om der blot er gået fire minutter.


























