Der var engang, hvor man på universiteternes gange kunne møde en sjælden art, de såkaldte evighedsstuderende. Det var de gråsprængte, nogle gange lidt rødmossede studerende, der hoppede fra den ene uddannelse til den næste uden rigtig at fuldføre noget som helst. Nogle gange var der tale om stille eksistenser, der nærmest gik i ét med væggene. Andre gange mere højlydte typer. I dag findes de ikke længere.
Men at der fortsat er problemer med studerende, som er for lang tid om at gennemføre deres studier, viser den bevillingsreform, som et bredt politisk flertal landede i Uddannelsesministeriet i dag.
