I dag vandt Connie Hedegaard en stor politisk sejr, da EU-kommissionen vedtog klimakommissærens klimaplan 'En køreplan for omlægningen til en kulstoffattig og konkurrencedygtig økonomi'.

Planen er en detaljeret køreplan for, hvordan EU skal nå en 80 procents CO2-reduktion i forhold til niveat i 1990, og dermed gøre sit for, at den globale opvarmning ikke kommer over 2 grader.

»Med den her plan er EU den første store økonomi, der har en detaljeret køreplan, der viser vej mod en klimavenlig økonomi. Det er der ingen andre af verdens største økonomier, der har. Det er et stort og ambitiøst skridt fremad«, siger Per Meilstrup, klimaredaktør på Mandag Morgen.

LÆS ARTIKELEU vedtager ambitiøs klimaplan

Se her planens hovedindhold i punktform:

CO2-reduktion
EU skal have reduceret CO2-reduktionen med 25 procent i forhold til niveauet i 1990 i 2020, 40 procent i 2030, 60 procent i 2040 og 80 procent i 2050.

Det tidligere mål for CO2-reduktionen i 2020 var 20 procent, og i det mål kunne købte CO2-reduktioner tælle med - med den nye køreplan skal CO2-reduktionen ske på hjemmebane, altså i de 27 medlemslande.

Et af argumenterne for at lægge al CO2-reduktionen på hjemmebane er, at EU-landene dermed skal begynde at bruge de milliardbeløb, de nu bruger på at købe kreditter i eksempelvis Kina, i deres egne lande, og dermed skabe flere investeringer i EU-landene.

Omkostninger og besparelser
Køreplanen sætter beløb på, hvor meget det vil komme til at koste at gøre EU til en kulstoffattig økonomi, men sætter også beløb på, hvor meget vi kommer til at spare.

Klimakommissionen har regnet sig frem til, at det vil koste EU hvert år 270 milliarder euro - omkring 2000 milliarder kroner - at lægge økonomien om.

Ifølge kommissionen vil besparelser på blandt andet olieindkøb, flere investeringer i hjemlandene og forbedret luftkvalitet med færre sygdomme til følge til fulde opveje de udgifter, der er ved at omlægge økonomien.

Eksempelvis vurderer kommissionen, at vi kan spare mellem 170 og 320 milliarder hvert år på olieindkøb, hvis vi holder os til planen.

Sektor-bestemt CO2-rduktion
Køreplanen sætter tal på, hvor meget de forskellige sektorer skal reducere CO2-udledningen år for år.

Eksempelvi skal energisektorens CO2-udledning gradvis udfases frem mod 2050, mens industriens CO2-udledning skal være reduceret med 83-87 procent i 2050.

Mere konkurrencedygtigt EU
Planen skal gøre EU mere konkurrencedygtig overfor især fremadstormende økonomier fra Asien som Kina og Indien.

Det skal blandt andet ske ved at investere i udviklingen af grønne teknologier.

»EU Skruer bissen på overfor eksempelvis Kina med den her plan, der er et ambitiøst svar på den helt klare konkurrence, der er fra især Asien. Kapløbet med at komme først med de grønne teknologier og tjene penge på dem er skræpet med planen her«, siger Per Meilstrup fra Mandag Morgen.

Planen skal skabe jobs
Med planen er der mulighed for at skabe op mod 1,5 millioner jobs inden 2020, skriver kommissionen i planen.

Planen kan eksempelvis skabe flere jobs, når bygninger skal gøres mere energieffektive, ligesom investeringerne i EU-landene ifølge planen vil kaste jobs af sig.